Ingen ting slår sol på Anholt

Efter et par dage med rimelig ok vejr, er det nu for alvor blevet godt
vejr på Anholt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og vi pjasker
rundt med ungerne ved stranden. Aksel har en fest i vandet og han
stortrives med fætter Atle og sin nye veninde Mathilda.

ANHOLT RYKKER

Kære Alle,
Så er vi på Anholt. Og det rykker bare! Vejret er er super, og i går
gik jeg sammen Christina og Christian rundt om øen (26 km i sandet).
Aksel hygger sig sammen med fætter Atle og Faster Hanne Mette, og han
er vild med fadbamser og fiskedeller.

Så kommer vi hjem!

Kære Alle, som læser denne blog. Dette bliver det sidste indlæg inden vi tager afsted til Danmark i morgen tidlig klokken kvalme. Regnbuen på billedet stod så skarpt, at vi næsten kunne se krukken med guld.
Det har været 6 fantastiske måneder for Camilla, Aksel og undertegnede. Vi har både haft fantastisk dejlige og utrolig frustrerende oplevelser. Vi har været bange for, at jeg ikke skulle kunne finde på noget fornuftigt at tage mig til. Men der har været meget at lave - både på golfbanen og foran PC'en. Camilla kæmper en brav kamp for at få Bhutan Waste Act og Bhutan Water Act gennem det bhutanesiske system. Jeg tror, at det har gjort Camilla til et mere tålmodigt og menneske.
Men frem for alt har vi haft tid til Aksel. I Danmark ville vi have stresset rundt mellem arbejde, supermarked, institutioner m.v. Her har vi flere timer hver dag til at være sammen med Aksel - uden at vi skal bekymre os om vasketøj eller støvsugeren. Det er fedt! Vi glæder os til at se jer i Danmark.

Ps. Nye telefonnumre:
Camilla: 2988 6008
Anders: 2988 5008

Aksel 1 år

Flaget er fremme, for Aksel har fødselsdag. Forskellen for Aksel har været at han har fået lov til at lege med flaget, hvilket han normalt ikke må. I eftermiddag skal vi video-skype med farmor og farfar, og i aften skal Aksel ud og spise med din ny veninde Nima, som er en måned ældre end Aksel. Hun er halvt japaner og halvt amerikaner, og hun kan gå (Aksel tag dig sammen!).

General Hunday

Man kan ikke sige, at Bhutaneserne er helt så smålige, når det kommer til, hvad man bruger sin embeds-bil til. Så, hvis der følger en bil med chauffør med jobbet, så kan man lige så godt skilte med det - også på glofbanen.

Milla på fødderne igen

Så er Milla på fødderne igen. Og det fejrede vi ved at gå en tur op til Tangou Buddhist College (TBC), hvilket hvilket svarer til en kombination af et kloster, en kostskole og et teologisk fakultet. Klostret ligger som alle andre klostre mindst en times gåtur (op ad bakke!) fra den nærmeste parkeringsplads. På vej op til TBC mødte vi en familie, hvor den ældste søn af uforklarlige årsager havde haft feber længe. Så derfor skulle han op til klostret. Det er ganske normalt her i Bhutan, at man først går til munkene og derefter til hospitalet, når folk er syge.

Milla på hospitalet

Milla har fået en infektion i benet, som bare ikke ville gå væk. Det startede med et lille insektbid. Biddet kløede og Milla kløede igen. Og så udviklede de små sår sig til en temmelig voldsom infektion, så Milla hverken kunne gå eller stå. Efter et besøg på hospitalet i mandags er Milla nu kommet på den rigtige pennicilinkur. Vi skal ned på hospitalet to gange om dagen for at få pennicilinen intravenøst. Kl. 6.30 og kl. 18.30.
Billedet ovenfor er taget her til morgen på hospitalet. Det er afsindig primitivt og beskidt, men det fungerer uden så mange degedarer. F.eks. foregår den intravenøse behandling med pennicilin ved at Milla møder op i hospitalets døgnapotek og stikker armen frem. Apotekeren står selv for at give indsprøjtningen. Efter 10 minutter kan vi gå i gen. Alt sammen er gratis - for alle.