Pindemadder i en god sags tjeneste

I dag har jeg spist pindemadder i en god sags tjeneste. Vores ven og nabo, Hans Keller, havde idag arrangeret en velgørenhedskoncert på byend fineste hotel med en japansk operastjerne. Pengene fra koncerten går til den lokale musikskole. Koncerten er den første velgørenhedsbegivenhed jeg nogen sinde har været til (så vidt jeg huser). Hele Bhutan's Ex-pat-community var der + den lokale overklasse. Normalt ville jeg mene, at den slags ikke er noget for mig, men det var nu meget hyggeligt, og den japanske operasangerinde var faktisk rigtig god.

Slips i Bhutan

Ovenfor et sjældent syn. Deres udsendte iført slips. Camilla tog billedet ved den konfrence om Waste Management, som jeg har omtalt i indlægget nedenfor.

Still Alive

Kære Alle, som trods lidt tavshed på linien alligevel læser disse linier. Jeg vil lige komme med en update på, hvad der sker her i Bhutan.

Grunden til, at der har været stille er travlhed. Jeg har fået en masse arbejde for PwC, og samtidig har jeg skulle holde indlæg om CSR ved en stor konference her i Bhutan. Jeg fik kun 5 dages varsel med konferencen, så lige pludselig var der masser af se til. Indlægget ved konferencen gik godt.

Udover, at jeg har fået mere at se til, så blev Karma ringet op fra Jaigon i Indien i går. Karmas forældre er syge, og nu er er Karma taget ned for at passe dem. Det er usikkert, om og hvornår hun kommer tilbage. Det kan være alt fra 10 dage til Never. Det ville være rigtig skidt, hvis ikke vi havde haft Rupa, som vi ansat til at assistere Karma efter hendes ulykke. Vi havde etableret en slags skånejob for Karma. Nu er situationen altså den, at vi ikke aner, hvornår vi ser Karma igen. Og Aksels nye barnepige hedder således Rupa.

Konferencen, som jeg skulle holde indlæg på, handlede om Bhutans voksende problemer med at håndetere de stigende affaldsproblemer i landet. Det er ganske almindeligt for udviklingslande, at først kommer den økonomiske vækst med stigende forbrug, og i halen på det stigende forbrug kommer bjerge af affald. Det kommer med usvigelig sikkerhed som en overraskelse for de udviklingslande, som gennemgår denne udvikling. Og det er også kommet som en overraskelse Bhutan. I hvertilfældet, har de ikke en klar plan for, hvad de skal stille op med affaldsbjergene. Lige nu smider folk deres gamle sko og elpærer i skoven og i floderne eller på åbne lossepladser.

Bhutans dilemma er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det billede af urørt natur-paradis, som landet fortæller donorer og turister om, og så de bjerge af affald, som der ligger og flyder i gaderne. De ved godt, at omverdenen på et tidspunkt finder ud af, at Bhutan har problemer med at håndtere affald lige som alle andre lande, og at dette potentilt kan skræmme donorer og turister væk. Derfor er de faktisk rigitig opsatte på at gøre noget. Hidtil har det ikke været god tone at modsige den fremherskende retorik om, at Bhutan er et miljømæssigt paradis. Men det forekommer at indførelsen af demokrati har gjort en forskel. Ved konferencen holdt Bhutans statsminister et meget opsigtsvækkende indlæg, hvori han sagde, at det var nødvendigt at skabe sammenhæng mellem det billede, som Bhutan tegner af sig selv over for udlandet, og så den virkelighed, som gælder i Bhutan.

Billedet er udsigten fra vores soveværelse-vindue.

Back in Bhutan!

Så er vi hjemme igen. Det har været en fantastisk ferie i Danmark. Men vi er godt nok også lidt matte i sokkerne. Det har været skønt at se så mange mennesker på Anholt, i sommerhuset og i Dragør.
Karma stod og ventede på os, da vi kom hjem. Hun har glædet sig til at se Aksel, og hun virker som om, hun er kommet sig rigtig godt.
Ellers ligner Bhutan sig selv. Det regner og alt er afsindig grønt. Regnen er årsag til massive jordskred, hvilket bl.a. er gået ud over landets internet-forbindelse, fordi en mast mellem Thimphu og Indien er væltet. Der er hul igennem, men det er ganske lille.

Sommer i Danmark

Så har vi været på sommerferie i Danmark i mere en to uger, og vi har simpelthen haft den fedeste ferie. Jeg har skrevet om Anholt, hvor vi havde tropevejr. Efter Anholt tog vi til "Det fede sommerhus", hvor vi startede ugen med at fejre Millas farmors 81 års fødselsdag under en skyfri himmel. På billedet kan I se Farmor til højre sidde i strandkanten, mens resten af familien bader uden for billedet.
Vi havde en kanon uge i sommerhuset, hvor der var god tid til at se Camillas familie, men også mulighed for at lade være når det var tiltrængt.