Sunday, October 26, 2008

Sikkert nede

Jeg skulle hilse at sige fra Camilla Mogensen, at hun og Marie Louise var kommet sikkert ned fra bjerget (se nedenstående indlæg). 

--
Think! Don't print! anders@andersholbech.dk www.andersholbech.dk

Monday, October 20, 2008

Besøg...

Kære Alle, 
Så har vi besøg! Denne gang af Camillas veninder Camilla og Marie Louise. I dag (mandag) er de to piger ude at trekke til Phadodjing - et kloster (!), som ligger 900 højdemeter over Thimphu. Pigerne skal gå frem og tilbage i dag, så det bliver spændende at høre, hvordan deres lårbasser har det i morgen. Jeg kan ellers informere om, at jeg faktisk sidder i Dragør og skriver på dette indlæg. Jeg skal være i Danmark i to uger for at arbejde og gå på hospitalet. 
Kh Anders

Saturday, October 11, 2008

Thimphu Tshechu

Så har der været Tshechu i Thimphu. De større byer i Bhutan holder Tshechu en gang om året. Det er en religiøs fest med danseoptræden i dagevis. Det var et fantastisk skue, og ikke mindst var det fantastisk at se alle bhutaneserne, som var mødt op i deres stiveste puds. SE FLERE BILLEDER HER.

Friday, October 10, 2008

Billeder af Aksel

Så har jeg via mail modtaget efterlysning på (nye) billeder af Aksel. Vi har taget nogle stykker, hvor Aksel legede med andre børn på markedet i dag. Klik her for se billederne.

Thursday, October 9, 2008

Work

Kære Alle, Jeg beklager, at der har være lidt stille på linien den
sidste tid. Det skyldes, at jeg har haft rigtig travlt, fordi PwC i
Danmark har haft rigtig travlt. Så bliver opgaverne sendt ud til
Bhutan, hvor jeg så sidder ved et gammelt fuldstændig uergonomisk
skrivebord og tæsker i tastaturet.
Ellers kan jeg fortælle, at det går fint her i Bhutan. Aksel har haft
mellemørebetændelse, men er kommet over det nu - heldigvis! Nu er han
bare snottet. Og det er alle! Det er for alvor begyndt at blive
efterår - og så begynder snottet at løbe.
Ellers kan jeg fortælle, at Bhutan forbereder sig til kroningen af den
5. konge, som kommer til at foregå den første uge i november. Camillas
kolleger forventer, at landet stort set vil stå stille i op til to
uger, fordi stort set alle på en eller anden måde er indraget i
kroningsceremonien. Overalt, bliver der malet nye striber på vejene,
ny maling på facaderne, nye asfald på de veje, hvor kongen skal køre,
og så videre....
Jeg skal nok prøve at få taget nogle billeder!