Blogging from Bhutan

Billeder fra Buenos Aires

2009-05-18T07:11:00.003+06:00

I sidste uge var vi i Buenos Aires over en forlænget week-end. Det er simpelthen en fantastisk omend noget slidt by. Virkelig et besøg værd. Se billeder her.

Gå ud og leg på motorverjen!

2009-05-18T07:00:00.003+06:00

Vi har tidligere skrevet om en 14-sporet motorvej, som går tværs gennem Brasília. Om søndangen, når der ikke er så meget trafik, lukker politiet de 6 midterste spor af. Da der er et bælte af træer og græs mellem disse spor og yderste spor, kommer den øde motorvej til at minde om en meget lang og lige park. De lokale bruger de bilfri søndage til at jogge, cykle og gå på skovtur. Vi tog Aksel med ud at lege på motorvejen idag. Se billederne her.

Sleeping in buenos aires

2009-05-10T20:02:00.001+06:00

A short update just to let you know that the malbec in fact is as good
as they say and especially in company with huge piece of tender
argentinean meat. By the way, aksel slept until 8.30 this morning!
Anders and Milla

--
Enviado do meu celular

Don't print
andersholbech@gmail.com

Five cool rooms

2009-05-10T01:20:00.001+06:00

Dear friends, we are sitting on the roof terrace of our tiny luxury
hotel in buenos aires writing this post on the blog (using my cell
phone which has only english dictionary). I have meetings monday and
tuesday here so we will spend the weekend checking out if malbec is
really a good wine and if shopping is as good as they say. Cheers
anders and milla

--
Enviado do meu celular

Don't print
andersholbech@gmail.com

Brasília 49 år

2009-04-22T00:54:00.002+06:00

Brasilia fylder 49 år i dag. Fødselsdagen falder sammen den dag, hvor brasilianerne fejrer Tiradentes (en frihedskæmper og helt, når man taler med Brasilianerne, og i sin tid en terrorist, hvis man spurgte portugiserne). Men indbyggerne bruger i hvertilfælde denne fridag til at fejre deres by. Det foregår ved, at hele den ellers så golde central akse i byen bliver tryllet om til noget, som mest af alt ligner en mellemting mellem Ullerup Marked og Roskilde Festivallen. Ovenfor Milla foran "Blå Scene".

TARZAN

2009-04-21T06:59:00.001+06:00

Den forgangne week-end bød på Børneteater. Det var markant oplevelse for både Aksel og hans forældre. Aksel var skræmt fra livet, hysterisk lykkelig og lamslået over alt det, som foregik på scenen. Han klarede sig (næsten) igennem en fem kvarter lang forestilling uden at blive helt vildt restløs. Det var også en markant oplevelse for Aksels forældre, for hvem det i den grad begyndte at dæmre, at de nu tilhører et det segment af folk, som står med ungerne i hånden en søndag eftermiddag og ser børneteater.

Kultur i Brasilia

2009-04-19T20:41:00.002+06:00

Kære Alle, Så er det week-end i Brasilia, og Camilla gør en kæmpe indsats for, at vi får oplevelser og ser byen. I går var vi således til festival på Eixo Moumental og til fejring af den årlige indianerdag. Nedenfor billeder fra de to begivenheder, som begge var præget af, at der var flere mennesker på scenen end foran scenen. Specielt fejringen af indianernes dag var helt speciel. Det foregik på indianernes museum. En rund bygning med en friluftsscene i midten (se billedet nedenfor). Der var offentliggjort et fint program med en masse forskellige aktiviteter - herunder f.eks. at Brasiliens spejdere og Indianerne skulle fejre fredelig sameksistens. Camilla og jeg satte os ved scenen og ventede på, at den fredelige sameksistens skulle blive festligholdt. Der var masser af indianere i fuldt ornat, og der var også en del spejdere i uniformer. Men der var ikke rigtig nogen, der startede programmet, eller nogen tilskuere for den sags skyld. Så efter at ventet en times tid på spejdernes og indianernes sameksistens bliv vi trætte og gik hjem.

Den vilde himmel

2009-04-14T14:41:00.002+06:00

Brasilia har den vildeste himmel, som vi kan kigge ud på fra vores altan. Klik på billedet af solnedgangen over vores forstad.

Femten Fucking Fartbøder

2009-04-13T23:51:00.002+06:00

De som siger, at Brasilien er et uland, hvor man kan køre, som man har lyst til, tager fejl. I Brasilia er der fartkameraer over alt - og de bliver brugt! Fra slutningen af januar til midten af marts har fruen og jeg fået femtem fucking fartbøder! Jeg vil ikke her komme ind på, hvem der fører, men bare sige, at vi begge efterhånden er begyndt at passe rigtig meget på i trafikken. Man må sige, at kameraerne virker.

Bondegårdstur i Semana Santa

2009-04-13T02:56:00.002+06:00

På bondegårdstur i Semana Santa

Her i Brasilien helligholdes Påsken naturligvis også, men det resulterer desværre kun i 1 fridag fra ambassaden for Anders. Heldigvis tid nok til at tage på en forlænget weekend ud i det blå. Jeg vedhæfter fotos fra vores tur til Pousada Sao Bento som ligger ved en stor nationalpark med masser af vandfald og smuk natur. Og så var der spændende dyr på gården, som Aksel fik set en del på, og han fik næsten også lært, at ikke alle medium store dyr hedder ko eller kukul, men at der også er noget der hedder får og påfugle :-)

Og så taler vi en del om, at mor har en baby inde i maven, og det er meget spændende, og som I kan se på det ene foto er Aksel derfor også meget optaget af sin egen mave, selvom den vist kun er fyldt med havregrød, bananer og marmelade madder.

check out the rest of the Windows Live™. More than mail–Windows Live™ goes way beyond your inbox. More than messages

2009-04-02T03:06:00.001+06:00

Så kom Johanne og moster Lotte på besøg i Brasilia. Allerede på anden dagen var vi på guided sightseeing i byen med en fantastisk guide der hed Dora. Da dagen var omme var vi helt forelsket i al arkitekturen af Oscar Niemeyer.

Dagene går hurtigt med 2 blebørn, men vi prioriterede tiden hjemme i lejligheden, med ro og tid til at lege.

Milla og Aksel har fundet en rytme her i Brasilia som desværre blev lidt brudt af at Aksel fik mellemørebetændelse.

Trods halvsyge børn, med snot og bræk lykkedes det os at tage på spændende udflugter. Brasilien er kontrasternes land, heste og hestevogne på vejen er ikke et sjældent syn, dog må de ikke færdes på motorvejen J

Efter en dag i Pirenopolis, en lille pittoresk landsby 150 km fra Brasilia med trætte børn i bilen, havde de pludselig lukket motorvejen, så det blev til 2 timers ekstra kørsel før vi var hjemme.

Alt i alt en rigtig dejlig ferie hvor vi rigtig har nydt hinandens selskab, selv børnene har haft glæde af hinanden selv om Johanne var lidt bange for store fætter Aksel en gang imellem, men så hjælper det at sidde i hver sin papkasse så er man mere tryg.

Invite your mail contacts to join your friends list with Windows Live Spaces. It's easy! Try it!

Lige et par fotos mere

2009-03-18T03:27:00.001+06:00

Ja, jeg ved godt at der er mange fotos af Aksel allerede på denne blog, men her er altså et par til !

Som I kan se, er han allerede lidt af en linselus, der gør sig til, hvis han opdager at han er i fokus for kameraet.

Get news, entertainment and everything you care about at Live.com. Check it out!

Ud se omkring Brasilia

2009-03-17T07:31:00.002+06:00

Kære Alle, Så har vi været rundt og se lidt omkring Brasilia i week-enden. Ca 100 km. nord for Brasilia ligger et smukt vandfald, hvor folk kører ud og bader og spiser frokost.

Her er så fotos'ene :-)

2009-03-05T04:10:00.001+06:00

What can you do with the new Windows Live? Find out

Fotos fra vores lejlighed og Aksel siger 'Oi'

2009-03-05T04:08:00.001+06:00

Så fik jeg overført nogle fotos af vores lejlighed til Mac'en, selvom jeg ikke er det store geni til det ! Lejligheden er ved at være rigtig god og føles mere og mere som et hjem omend midlertidigt. Aksel har nu både tremmeseng og Storm P. kreeret puslebord i det ene badeværelse. Og udlejer kommer imorgen og henter de møbler vi ikke vil anvende, mest på grund af æstetiske problemer ! (læs rædsler)

Vi bor i den ene ende af byen, og børnehave og ambassade ligger stort set i den anden ende. Heldigvis tager det max. 25 minutter at kommer derhen, og vi har lejet en bil til hver, så vi er mobile begge to. Og jeg får catchet op på den manglende tid bag rattet det sidste år !

Invite your mail contacts to join your friends list with Windows Live Spaces. It's easy! Try it!

Havaianas og lidt hverdag i Brasilia

2009-03-02T05:23:00.002+06:00

Så er det Camilla ved tasterne med det første indlæg på bloggen fra min side. Nu er det jo mig, der ikke arbejder, så jeg har påtaget mig skribent tjansen og vil forsøge at sørge for at vores yderst velbesøgte blog bliver ved med at være interessant :-)

Hverdagen er så småt ved at indfinde sig her, og det er rigtig rart efter alt det kontinentflytteri. Vores lejlighed ligner så småt et hjem nu, og vi har både internet og BBC world på TV'et, så verdens begivenheder ikke forbigår helt vores opmærksomhed.

På det ene foto ser I Aksel i børnehaven, som han desværre indtil videre ikke er så glad for, så det er både Aksel og jeg, der er startet der :-) Det andet foto er Anders' arbejdsplads på ambassaden, der er omkranset af en stor have, og med pool og legeplads inde ved siden af, så Aksel og jeg nyder også godt af den gode location.

Den vigtigste begivenhed i vores liv, kan jeg ikke vedhæfte et foto af, selvom jeg blev scannet i sidste uge. Men vi er meget glade for at kunne fortælle til de, der ikke ved det endnu, at Aksel skal have en lillebror til August. Det er fantastisk, og vi glæder os allerede til at blive 4 Holbech'er.

Forslag til gode drengenavne, der ikke starter på 'A' og som kan siges på flere sprog modtages meget gerne.

Bikini

2009-02-23T02:53:00.001+06:00

Blot for at understrege, at man ikke behoever at vaere en sylfide for at gaa i lille bikini.

Mere Búzios

2009-02-23T02:31:00.001+06:00

Kaere Alle, Saa har vi igen henslaebt en dag ved stranden i Búzios. Det bliver rigtig haardt at komme tilbage til virkeligheden.

Carneval...

2009-02-21T03:04:00.001+06:00

Kaere alle, Saa er der tid til et en lille update paa bloggen. Igen uden billeder! Camilla, Aksel og undertegnede er nu i Búzios - knap 200 km. uden for Rio de Janeiro - hvor vi har planlagt at tilbringe karnevallet. 2009 har vaeret temmelig hektisk for vores lille familie, med flytning fra Bhutan til Brasilien. Med naesten en maaned, hvor jeg var alene i Brasilien og Camilla i Bhutan. Og da Camilla og Aksel endelig kom til Brasilien, har jeg vaeret ude at rejse. Aksel har vaeret maerket af det. Han gaar helt i fisk, hvis ikke Camilla eller jeg er til stede. Og han vil helst have, at vi begge er der. Saa derfor er det ekstra fedt, at vi nu kan bruge 5 dage sammen - bare os tre. Jeg haaber, at alle har det godt i det vinterkolde Danmark. Her er det ca. 30 grader, og solen er ved at gaa ned i Atlanterhavet.

Kaerlig hilsen

Anders

At home...at last!!!

2009-02-15T18:23:00.002+06:00

Dear All, Finally we have a place to call home. Yesterday, we moved in to our new appartment i Brasilia. It was a huge relief to both Camilla and myself that we could finally move out of the hotel and into an appartment. The last 6 weeks have really not been fun for Aksel - there has been far more moving around and sleeping at hotels than he likes. As a consequence he has not been his good old self. So we are really looking forward to giving him some stability in his life!
Our new home is a 3 (small) bedroom appartment. Its nothing fantastic, but it has a lot of light and good cafees around the coner. We'l post some pictures soon.

Back in Brazil

2009-01-19T00:51:00.000+06:00

Kære Alle, Så skriver Deres udsendte fra et hotelværelse i Brasila. Det regner tropisk udenfor, og jeg sidder her på værelse 909 og prøver at genopfriske det portugisiske ved at læse en bog om klimaforandringer, som jeg købte i et shopping center på den anden side af gaden. Mine første dage her er gået med de indledende øvelser til at starte et nyt liv. Fredag/lørdag har jeg været ude og kigge på lejligheder og et lille hus, som vi kan bo i, når Camilla og Aksel kommer. Lige nu kigger jeg på et meget lille hus 10 min. kørsel uden for Brasilias bykerne. Huset var oprindeligt et festlokale ved siden af en svømmepøl. Nu er det bygget om til et såkaldt "loft". Det betyder, at der kun er et stort lokale - ud over køkken og bad. Så der mangler helt klart et soveværelse. Men det gode ved huset er, at det har rigtig meget overdækket udendørsareal, som kan bruges (tropisk klima), have og en fed svømmepøl! Ellers har jeg mødt mine nye kolleger, som alle virker super flinke. Der er en god og afslappet stemning på ambassaden, og jeg er sikker på, at det bliver et hit at arbejde der.

Bye Thiland...

2009-01-11T09:35:00.002+06:00

Så er knap 2 ugers nytårsferie i Thailand overstået. Det har været herlige dage med Camillas famile i et fedt sommerhus på sydspidsen af Koh Samui.

Aksel og hans lego-elefant synes, at strand og varme er et super koncept. Elefanten så meget, at den valgte at blive på Koh Samui.
Det er nu søndag formiddag, og Camilla er lige taget retur til Bhutan sammen med Aksel. Jeg sidder i Bangkok lufthavn og forbereder mig til, at jeg skal starte på nyt arbejde i morgen.

Se flere billeder her: http://picasaweb.google.dk/andersholbech/ThailandJanuar2009

Bye bye Bhutan

2008-12-28T19:08:00.001+06:00

Kære Alle, så er det bye bye Bhutan. I morgen tidlig kommer Prakesh og henter os og kører os til Paro, og så er det farvel til Bhutan for mit vedkommende. Camilla kommer tilbage i midten af januar, efter at vi har været på ferie i Thailand, men jeg starter på mit nye job som vikarierende klimaattaché i Brasilia.

Camilla er ved at give Aksel bad, og jeg sidder her og gør status over et år i et meget anderledes land. Jeg plejer at sige, at man kun fortryder de ting, som man ikke får gjort. Og vores tur til Bhutan har bekræftet sandheden i dette. Vores år her midt i Himalaya har på alle mulige måder givet os fantastiske oplevelser, og jeg vil uden at tøve anbefale alle andre at prøve lykken. Tag af sted!

Vi har mødt en masse fantastiske mennesker - både blandt Bhutaneserne og blandt alle de udlændinge, som vi mest har omgivet os med. Jeg tænker på Megan fra Australien, der i løbet af natten fixede en flybillet til Camilla, så hun kunne komme på hospitalet i Bangkok. Jeg tænker på Karma, som gennem det sidste år er blevet Aksels aller bedste ven. Jeg tænker på Nimaa, som står på hovedet for, at Birgit og Sonnich kan kommer herud til januar, og jeg tænker på Kencho og Ian, som jeg har mediteret med hver onsdag de sidste år. Og der er mange flere. De fleste af disse mennesker vil vi aldrig se igen, men det har beriget mit liv i en grad, som jeg ikke kan beskrive, at lære dem at kende, og se verden gennem deres briller.

Så er der naturen. Billedet ovenfor er taget fra vinduet i mit kontor i går morges. Vi har været ude at trekke i Bhutans fantastiske natur med Inger, Peter og Lars.

Og så er der landet Bhutan. De, som har fulgt med i denne blog vil vide, at ikke alt i Bhutan er lykke og happiness. Men sammenligner man Bhutan med andre udviklingslande, så går det faktisk rigitg godt, og det min klare fornemmelse at befolkningens velbefindende rent faktisk ligger magthaverne på sinde. I går hørte vi, at parlamentet i den kommende samling vil tage et opgør med nogle af regler, som diskriminerer mange mennesker med nepalesisk afstamning. Jeg tror på, at Bhutan vil bevæge sig i den rigtige retning. Det ikke gå hurtigt, men det vil ske.

Og sidst men ikke mindst, så er der naturligvis Camilla og Aksel. Vores år herude har budt på mange udfordringer for vores lille famile. Men jeg tror osgå, at vores oplevelser har gjort vores sammenhold stærkere. Jeg glæder mig meget til mange oplevelser, som vi skal have i vores famile.

Over and out fra Bhutan!

Juleaften

2008-12-26T07:18:00.004+06:00

Så er det Anders ved tastaturet igen. Det er 2. juledag, klokken er 7 om morgenen, og jeg har fundet lidt tid til at opdatere bloggen med et par julebilleder. Vi havde en skøn juleaften med Mor, Far og Julia. Julia er praktikant på det danske repræsentationskontor. Det hele foregik meget traditionelt og dansk. Vi brugte det meste af dagen på at forberede julemiddagen (rødkål, ris a la mande, mandelgaver), og det blev også næsten som derhjemme. Vi kunne dog hverken skaffe flæskesteg eller and, så det blev til en oksemørbrad. Mor stod for juletræet, og Julia havde taget kryddersnaps med. Aksel er meget langsomt ved at fatte konceptet "gave", men det er ikke helt kommet endnu.

Billeder fra Gitte og Svend-Aages tur til Bhutan

2008-12-21T16:43:00.002+06:00

Kære Alle, Nedenfor et link til nogle af de billeder, som er blevet taget under Gitte og Svend-Aages tur her i Bhutan.
http://picasaweb.google.com/andersholbech/MorOgFraIBhutanDecember2009

Høj Julestemning og med vemod

2008-12-21T10:46:00.002+06:00

Svend-Aage ved tastaturet igen.
Bhutan er berømt for sin storslåede og smukke natur, som uden tvivl er en inspiration til et fantastisk sammenhold og indbyrdes positive relationer landt de udenlandske familier i Thiphu g deres børn. Mange blandede ægteskaber, som indluderer japanere, bhutanesere, hollændere, australiere, vietnamesere med egne børn samt adopterede.
Meget gode eksempler på meneskelighd over alle grænser. Dette var vi endnu engang vidner til, da Camilla og Anders holdt en kombineret jule- og afskedskomsammen for ca. 30 indbudte i deres hus. Meget hyggeligt og vellykket arrangement, hvor der ble juleklippet og flette med stor iver, og de flotte resultater blev naturligvis hængt på det smukke juletræ, som forunderligvis var blevet fremskaffet. Det er nemlig ikke lovligt at fælde trær uden officiel tilladelse i Bhutan. Lidt mærkeligt i betragtning af de meget store skovområder i landet. Selvfølgelig blev der sunget julesange fra forskellige lande. I det hele taget var det en fantastisk dag, men samtidig et vedmodigt farvel, idet mange sikkert ikke mødes igen.

Marked

2008-12-19T20:58:00.001+06:00

Svend-Aage på bloggen igen. I dag fredag startede vi dagen på markedet. Fredag til søndag er der kæmpe grøntsagsmarked i Thimphu, og idag inviedes den ny markedshal, som I kan se på billedet. Vi købte 10 kg diverse grøntsager for en 50'er. Vi havde lidt ondt af de stakkels sælgere p.gr.a. den ret lave temperatur i skyggen, vi frøs. Efterfølgende tog Anders en tur på golfbanen, medens Gitte og jeg besøgte Textile Museum med de mange nationaldragter. Der skulle også foretages lidt shopping inden vi igen mødte Anders til lunch i byen. Vi nærmer os jo jul, og der stod bagning og julegodter på programmet om eftermiddagen. De er enormt aktive i dette hus, som imorgen lørdag danner rammen om et kombineret jule- og farvelparti med ca 30 indbudte, som bl.a. bliver sat til at lave julepynt til træet og selvfølgelig pynte træet. En reflektion om stedet her, er det ualmindeligt fine sammenhold og omgang mellem Camilla, Anders og deres mange venner, som Inger også har mødt en del af. I aftes var hollænderen Cicelia, Megan fra Australien og hendes mand, kæmpe flinke mennesker med stor viden og dermed meget interessante diskussioner.

Nationaldag i Bhutan

2008-12-19T20:39:00.001+06:00

Svend-Aage på bloogen igen!. I onsdags skulle Anders hente Camilla i lufthavnen, men Gitte og jeg deltog i festlighederne i anledning af Bhutan's nationaldag. En meget farverig oplevelse med flere end 1000 optrædende, militærparader, tovtrækning og orkestre - bl.a. med sækkepiber. Bhutans højt elskede konge holdt en tale på næsten en time. Fra vores tilskuerpladser fik vi et glimt af kongen. Der var mange tilskuere og stadion var næsten fyldt. Det var overvældende at opleve bhutanesernes entusiasme omkring nationaldagen.

Golf

2008-12-19T20:32:00.001+06:00

Kære Alle, så er det igen Svend-Aage, som er gæsteskribent,

I dag var der mulighed for at følge Anders i hans favoritsport sammen John på golf-banen i Thimphu. Det var en hård tur i tynd luft! På billedet kan I se to caddies og ball spotteren, som John og Anders havde med. Tirsdag gik ellers med at rekonstituere efter køreturen og skrive julekort til Danmark.

Sv.Aa

Fantastisk natur og mennesker

2008-12-15T22:27:00.005+06:00

Billede: Aksel's lyse hår tiltrække opmærksomhed uden for templet Gantey Gompa.

Billede: På vej op til passet mellem Bhumtang til Wangdue. Billedet er taget fra ca. 3200 m.

Kære Alle, Her er det Svend-Aage som gæsteskribent igen.

Vi er netop hjemkommet efter 5 dage rundt i Bhutan med Aksel og Anders som guide og chauffør. 700 km på snoede og smalle bjergveje, med en gennemsnitsfart på 25 km/t. Højden varierede fra ca. 1200 m. til 3500 m. højde - til tider nærmest halsbrækkende.

Naturen er meget speciel pga. sin voldsomhed, stejle stigninger og dybe skråninger. Det er bemærkelsesværdigt, at der overhovedet kan bygges veje i et sådant terræn. Turen indkluderede mange kendte steder - Punakha dalen via Docula passet og Phubchica, hvor vi så traner. Bhumtang, som bl.a. bød på aftenbøn i templet med munkende.

Billede: I landsbyen Ura bliver vi inviteret indenfor til the hos maleren Wangchuck og hans familie.

Billede: Vores Kia har kørt os til landsbyen Ura ca. 11 timers kørsel fra den nærmeste lufthavn.

Vi hørte om en festival i Ura, som ligger halvanden time øst for

Bhumtng, hvillet vi måtte se, men der var ikke noget festival, derimod
så vi en typisk bhutanesisk bondelandby i gammel stil. Vi kikkede os
omkring blandt indhegninger, dyr og bygninger i traditionel stil,
meget venlige mennesker, som invineterede os ind til tea, hvilket vi
naturligvis ikke kunne sige nej til. Tiden stod stille her, men vi
mødte en ubeskrivelig gæstfrihed, som billedet viser.
Anders fik etableret kontakt til Wangchuck, som maler buditiske
figurer, bl.a. tangaer. Ud over naturen gjorde befolkningen det helt
store indtryk, som konstant blev manifisteret i omgangn med Aksel, som
var og er det helt store trækplaster for alle aldersklasser, som det
tydeligt ses på billedet. Han er jo også en dejlig unge.

Ny stil

2008-12-09T16:24:00.002+06:00

Kære Alle, Jeg introducere denne blogs første gæsteskribent - Svend-Aage, som jo er på besøg her i Bhutan.

Planen var en golftur fra morgenstunden medens ungerne i kvarteret havde deres playday. Playdayen forløb fint, men golfturen måtte annulleres fordi Karma fik et ildebefindende og måtte på hostitalet. hun er hjemme igen i fin form. Aksel var lidt træt og blev hjemme hos sin nanny, medens Anders og vi gamle tog til Thimpu for at gøre nogle indkøb og kikke os lidt omkring. Efter en helig frokost i en lokal retaurant på torvet, hvor frokosten var meget fint tilpasseret divergerende tollerencer for kryderier, begyndte shoppingturen, indledt med 2 gange klipning af os to gamle for total Kr. 7,50. Derefter handlede vi vildt ind, et par solbriller til Kr. 30,00, 2 slags medicin til Kr. 19,00, shampoo for Kr. 7.50 (incl. en ordentlig omgang hovedmassage). Ja, lige til at overkomme.

Hvis du vil se flere billeder, så klik her.

Vi skal til at forberede turen imorgen, onsdag, til nye spændende oplevelser, som bliver referet senere.

Mor og Far er kommet til Bhutan

2008-12-08T16:26:00.001+06:00

Kære Alle, Så er Mor og Far kommet til Bhutan. De kom idag kl. 13.00 med flyveren fra Delhi. Turen herud har vist været temmelig lang og strabasserende, men de er begge i fin form, og Aksel er rigtig glad for at se sine bedsteforældre. I aften skal vi bare hygge os og slappe af, og i morgen skal far med ned og spille golf, mens mor passer Aksel og de andre børn i hans playgroup.

Blogging from Brazil

2008-12-04T16:51:00.002+06:00

Kære Alle, Livet er fyldt med overraskelser og muligheder, som det gælder om at udnytte, når de opstår. For ikke længe siden opstod muligheden for, at vi kunne komme til Brasilien og bo et halvt år. Muligheden består i, at jeg har fået et barselsvikariet på den danske ambassade i Brasilia fra februar til juli 2009. Det hele er meget nyt, så nu går vi rundt med lange lister og forbereder os på at flytte over på den anden side af jorden. Vi glæder os til det nye eventyr og udsender hermed en generel invitation til at komme og besøge os!

Bhutan i P1

2008-11-30T21:33:00.001+06:00

Kære Alle, P1 har lavet et indslag om Bhutan, hvor undertegnede også
medvirker. I kan høre indslaget på disse adresser:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/11/27/105831.htm
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2008/11/28/103428.htm

Morgenstemning

2008-11-30T09:14:00.002+06:00

Lidt morgenstemning. Det er er søndag den 30. november, og jeg har
lige siddet og læst historie med Aksel, mens Camilla var på nettet.
Jeg synes, at billedet er fint, så jeg vil dele det med jer. I kan se
det i bedre opløsning her:
http://picasaweb.google.com/lh/photo/HeTR9OXo74EfS_9MqYUmtQ.
Vi glæder os til vi får besøg af min mor og far, hvis krisen i Bangkok
bliver løst. Så vi følger meget med på BBC. Pt. ser situtationen
desværre meget fastlåst ud.

Julegaveidé

2008-11-28T12:07:00.001+06:00

Kære Alle,
Min svigerinde Kir har åbnet en smykkebutik på nettet.
Tjek www.missmeulengracht.dk.
Hilsen
Anders

Still alive

2008-11-26T15:18:00.002+06:00

Kære Alle,
Næsten alle de sidste indlæg har started med undskyldning for, at det
er længe siden, at jeg sidst har skrevet. Således er dette indlæg
ingen undtagelse.
Det er ved at blive vinter i Bhutan. Billedet af bilen med frost på
ruden er taget i morges. Selvom det er koldt om natten, er det fuld
sol og op til 20 grader om dagen med det resultat, at den samlede
befolkning i Bhutan er snotforkølet.
Bhutan er iøvrigt ved at blive sig selv igen - efter at kroningen er
overstået. Statsadministrationen er efter næsten to måneder på nedsat
kraft ved at komme op i tempo. Det betyder, at Camilla nu kan komme
videre med sin water-act.
Vi ønsker jer alle sammen en glædelig første søndag i advendt.

Ny Græsslåmaskine

2008-11-13T10:35:00.002+06:00

Så er hverdagen ved at komme tilbage til det lykkelige kongedømme, og hertil morgen har jeg kørt Camilla til arbejde og Aksel til playgroup. Da jeg kom hjem stod der en ko og græssede i haven. Egentlig var jeg ikke særlig overrasket, fordi det her er jo Bhutan. Her er det almindeligt, at der er en flok kør midt på vejen. Men jeg har aldrig set kør i vores have. Jeg tænker, at Aksel helt sikkert vil synes, at det er sjovt. Han er allerede rigtig glad for hundene. Men måske vi er ved for alvor ved at vænne os til at bo her i Bhutan, nå det ikke rigtig sådan overrasker, at der står en ko midt i haven.

Endnu mere kroning

2008-11-10T11:07:00.001+06:00

I går havde vi vores venner Hans og Cecile fra Holland til middag. De
var blevet interviewet til BBC under festlighederne i lørdags.
Se indslaget på BBC på dette link: http://www.youtube.com/watch?v=x_3kiqr2Cy4

Mere kroning...

2008-11-08T23:06:00.002+06:00

Så så vi ham - Bhutans ny konge. I morges stod vi tidligt op og kørte ind til Thimphu. Det vil sige, at vi kørte ind til en parkeringsplads et par kilometer uden for Thimphu, fordi der er lukket ned for trafik i forbindelse med kroningen. Afsted kom vi. Parkerede bilen og spadserede langs motorvejen ind til Thimphu, hvor vi havde planlagt at deltage i tredjedagen af den officielle kroningshøjtidelighed. Festlighederne idag foregik på Thimphu's nye stadion, som er bygget til lejligheden. Malingen er knap tør.
Da vi ankom var stadion fuldt. Men heldigvis for os, havde de venlige bhutanesere reserveret et område til turister, så vi fik en rigtig fin plads, hvorfra vi kunne se kongen og showet, som bestod af et meget langt program af skoler, virksomheder, militæret m.m., som opførte traditionelle bhutanesiske danse til ære for kongen. Efter et stykke tid kunne Aksel ikke sidde stille længere, og vi gik over på et værtshus på den anden side af vejen, hvor vi kunne føge begivenhederne i direkte TV - herunder bl.a. en slags tvekamp lidt i stil med Gladiators, hvor to mænd sidder på toppen af et gyngestativ og prøver at vælte mostanderen ned i et bassin fyldt med vand.
Det er imponerende at være vidne til kroningen her i Bhutan. Landet er ganske simpelt på den anden ende. Aviserne er fyldte med historier og ledere, der i første omgang priser monarkiet og herefter kongen og så det bhutanesiske folk. Der er ikke skyggen af kritisk journalistik. I dag var avisen flere gange tykkere end den plejer at være. Det skyldes, at enhver virksomhed/organisation med respekt for sig selv - herunder også offentlige virksomheder og ministerier har indrykket annoncer, hvori de lykønsker den ny konge. Vi tager selvfølgelig et eksemplar med hjem som souvenir.

Lidt om kroningen...

2008-11-07T22:15:00.002+06:00

Kære Alle, Vi er i fuld gang med at fejre kroning af "K5" - den femte konge i Wangchuck-dynastiet. Bhutan er, som jeg har beskrevet det tidligere, gået helt amok i en fuldstændig ukritisk hyldest til kongen og monarkiet, som man formentlig kun kan tilskrive det forhold, at Bhutan kun netop er blevet et demokrati. For at balancere billedet er hermed to link. Et til en artkil i The Guardian i april og et til Human Rights Watch rapport om Bhutan fra 2007. God læselyst!

http://www.guardian.co.uk/world/2008/apr/20/2?gusrc=rss

http://hrw.org/backgrounder/crd/2007/bhutan1007/

Back in Bhutan

2008-11-05T14:19:00.001+06:00

Kære Alle,

Så er jeg tillbage i Bhutan efter to uger i Danmark. Det var skønt at være hjemme igen og se en masse mennesker. Men der er også herligt at være "hjemme" i Bhuan hos Camilla og Aksel.

Bhutan er gået fuldstændig i kroningsmode, og det ses over alt. Der er flag og vimpler over alle steder. Striberne på vejene bliver malet op. Der hænger billeder af den nye konge alle steder. Også det, som man ikke lige kan se bliver påvirket. Camilla siger, at der er helt stille på hendes arbejde, fordi de fleste af hendes kolleger har meldt sig som frivillige i forbindelse med kroningen. Derfor er der ikke sket noget i Miljøministeriet de sidste par uger. Kigger man ind over hegnet til skolerne, så står eleverne og øver sig på optog og danseforestillinger til ære for den ny konge. Bhutan er ganske simpelt på den anden ende. Billedet viser skoleelever, som er kommanderet til at stå langs indkørselsvejen til Thimphu for at vinke med flag, når repræsentanterne fra den indiske regering kommer i dag.

Sikkert nede

2008-10-26T17:40:00.001+06:00

Jeg skulle hilse at sige fra Camilla Mogensen, at hun og Marie Louise var kommet sikkert ned fra bjerget (se nedenstående indlæg).

--
Think! Don't print! anders@andersholbech.dk www.andersholbech.dk

Besøg...

2008-10-20T10:50:00.001+06:00

Kære Alle,

Så har vi besøg! Denne gang af Camillas veninder Camilla og Marie Louise. I dag (mandag) er de to piger ude at trekke til Phadodjing - et kloster (!), som ligger 900 højdemeter over Thimphu. Pigerne skal gå frem og tilbage i dag, så det bliver spændende at høre, hvordan deres lårbasser har det i morgen. Jeg kan ellers informere om, at jeg faktisk sidder i Dragør og skriver på dette indlæg. Jeg skal være i Danmark i to uger for at arbejde og gå på hospitalet.

Kh Anders

Thimphu Tshechu

2008-10-11T07:08:00.003+06:00

Så har der været Tshechu i Thimphu. De større byer i Bhutan holder Tshechu en gang om året. Det er en religiøs fest med danseoptræden i dagevis. Det var et fantastisk skue, og ikke mindst var det fantastisk at se alle bhutaneserne, som var mødt op i deres stiveste puds. SE FLERE BILLEDER HER.

Billeder af Aksel

2008-10-10T17:33:00.002+06:00

Så har jeg via mail modtaget efterlysning på (nye) billeder af Aksel. Vi har taget nogle stykker, hvor Aksel legede med andre børn på markedet i dag. Klik her for se billederne.

Work

2008-10-09T20:40:00.001+06:00

Kære Alle, Jeg beklager, at der har være lidt stille på linien den
sidste tid. Det skyldes, at jeg har haft rigtig travlt, fordi PwC i
Danmark har haft rigtig travlt. Så bliver opgaverne sendt ud til
Bhutan, hvor jeg så sidder ved et gammelt fuldstændig uergonomisk
skrivebord og tæsker i tastaturet.
Ellers kan jeg fortælle, at det går fint her i Bhutan. Aksel har haft
mellemørebetændelse, men er kommet over det nu - heldigvis! Nu er han
bare snottet. Og det er alle! Det er for alvor begyndt at blive
efterår - og så begynder snottet at løbe.
Ellers kan jeg fortælle, at Bhutan forbereder sig til kroningen af den
5. konge, som kommer til at foregå den første uge i november. Camillas
kolleger forventer, at landet stort set vil stå stille i op til to
uger, fordi stort set alle på en eller anden måde er indraget i
kroningsceremonien. Overalt, bliver der malet nye striber på vejene,
ny maling på facaderne, nye asfald på de veje, hvor kongen skal køre,
og så videre....
Jeg skal nok prøve at få taget nogle billeder!

Dagala Trek

2008-09-29T21:21:00.001+06:00

Så har jeg fået udvalgt nogle få af de 500 billeder, som man altid tager, når man tager et digital kamera med sig. Jeg spekulerer på, om man får bedre billeder ud af det, og hvorfor man i det hele taget tager så mange billeder. Man burde måske tage lidt færre billeder, og så koncentrere sig lidt mere. Nå, men hvorom alting er, så kan i se udvalgte billeder fra Dagala Trek her.

End of the Road

2008-09-25T20:18:00.002+06:00

Torsdag morgen i Pobjica Valley besluttede vi os for at køre til vejens ende - for at komme så langt væk fra civilationen, som vores firhjulstrækker kunne tage os. Vi kom faktisk ikke helt til vejens ende. Men skulle vi have kørt længere, skulle det nok foregå i en traktor (se billede).

Pobjica Valley, som jeg tidligere har skrevet om, er en lukket dal, hvortil der først er kommet veje for ca. 15 år siden. Vejen forgrener sig ud til små landsbyer i små sidedale. Det var tydeligt, at der ikke kom turister hver dag på den vej, som vi (mere eller mindre tilfældigt) havde valgt. Med Peter's super avancerede mobiltelefon kunne vi optage video af de mennesker, som vi mødte og så vise det til dem (det er det, som der er billede af i nedenstående indlæg). På nær én lille dreng, som vi mødte ved vejen, var der INGEN, som tiggede eller prøvede at sælge os noget. Husene, som i kan se på billedet er uden el, tv, internet eller noget som helst.

Peter i Pobjica

2008-09-25T20:02:00.001+06:00

Kære Alle, så er jeg ved tastaturet igen. Denne gang på min mac, som Jens har købt og Lars har fløjet ind til mig. Men det er altså ikke Mac'en, som jeg vil skrive om denne gang. Vi har netop haft Peter (min kammerat fra Dragør) og Lars (Camillas far) på besøg i hhv. 10 dage og 6 dage. Det har været herligt at have de to gutter på besøg.

Peter kom sidste mandag, og vi startede hans besøg med en lille road trip til Phunaka og Pobjica Valley. Peter syntes, at det var fantastisk. Især var han imponeret af, at der ikke findes noget (særlig meget) i Bhutan, som er stablet på benene alene for turisternes skyld. De ting, som man ser, og de mennesker, som man møder, er bare som de er. Ikke noget med "traditionel dans" og så går de ud og tager cowboy-bukser på bagefter.

Jeg vil vælge nogle billeder ud og skrive lidt om Peters og Lars' besøg i de kommende dage.

Yet another great day in the Kingdom

2008-09-14T18:33:00.002+06:00

Sødag i Bhutan, og hvad laver man så? For det første går man en lille trek, og så går man til garden party i x-pat communitiet. I dag fandt vi faktisk en ny trek lige uden for Thimphu. En af landets fire dronninger (kongen har giftet sig med 4 søstre) har bygget et nyt slot midt i skoven, så derfor har man også måtte bygge en ny vej til dronnings slot. En udgift, som der har været meget debat omkring i Bhutan. Der er rigtig mange mennesker, som bor i byer, hvor der ikke er kommet vej til endnu. Derfor synes nogen, at dronningen enten kunne have bygget sit slot et sted, hvor der allerede var en vej, eller måske slet ikke have bygget et nyt slot. Men den slags detaljer behøver man åbenbart ikke at hænge sig i, hvis man er dronning.
Til venstre på billedet Shane og Rebecca - begge fra Seattle, USA. Shane er kok på Amankora (det føromtalte luksushotel), og Rebecca underviser på en privaskole.

Halvanden time...

2008-09-13T20:57:00.003+06:00

Nogle af vores gode venner, Megan og Thinley, ringede i onsdags og spurgte, om de kunne låne et barnesæde, for nu havde de fået deres adoptivdatter. Vi vidste godt, at de var skrevet op til at adoptere, og at det i princippet kunne ske når som helst, at de ville blive ringet op fra hospitalet.

Men jeg blev alligevel helt paf, da Megan fortalte, at hun havde sin datter hjemme, og at datteren var 3 timer gammel (en fantastisk smuk lille pige - se billedet). Pigens (hun har ikke noget navn endnu) biologiske mor blev gravid, fordi hun blev voldtaget af sin stedfar. Han har fået 18 års fængsel.

I forbindelse med de adoptioner, som jeg har hørt om i Danmark, går der meget lang tid, før adoptivforældrer og adoptivbarn mødes. Men her er der ikke så meget pjat. Hvis moderen og hendes nærmeste vil bortadoptere barnet, så sker det med det samme.

På den ene side er det godt - både for adoptivforældrer og for barnet, at barnet ikke oplever først at blive forladt af sin mor, og så at skulle forlade et børnehjem. Barnet kommer direkte til de mennesker, som skal være mor og far resten af livet. Men på den anden side, er det klart, at den hurtige proces ikke giver helt den samme sikkerhed for den kvinde, som opgiver sit barn.

Her i Bhutan findes ikke børnehjem, og børn blive kun i meget sjældne tilfælde bortadopteret, fordi den udvidede familie sædvanligvis vil tage sig af børn, som forældrerne ikke kan tage sig af.

Vinterhi

2008-09-13T20:40:00.001+06:00

Jer som har fulgt med i denne blok siden januar, vil kunne huske, at vi brokkede os over, hvor koldt her var. Derfor købte vi en pejs, og nu har vi også - efter lidt dialog med vores landlord - fået installeret pejsen i stuen. Camilla ligger lige nu og sover på sofaen og ser svært tilfreds ud.

Solnedgang...

2008-09-09T20:46:00.001+06:00

Soldnedgang over Thimphu udsat for mild fotoreditering. Flere billeder her.

Danmark-USA: 1-3

2008-09-09T14:04:00.000+06:00

Hurra, jeg slog John i golf i dag, så nu er scoren mellem Danmark og USA 1-3. Hver tirsdag og torsdag, når Aksel er i playgroup, så spiller hans far golf med John, hvis datter Nima også går i play-groupen. Ovenfor et billede taget fra hul 2 (505 yards, par 5), som godt kan være lidt af en dræber. Jeg arbejder stadig på at få et acceptabet handicap. Lige nu ligger jeg 25 over par på en 9-hullers bane! Det kan vist godt blive bedre.

Jeg kan (næsten) gå!

2008-09-07T09:43:00.002+06:00

Med tanke for bedsteforældre og andre har jeg lagt nye billeder af aksel her.

Hurra! Monsunen er ved at være slut

2008-09-07T09:38:00.000+06:00

Vi vågnede op til den smukkeste blå himmel og spredte skyer. Vi håber på, at den smukke dag vidner om, at monsunen er ved at slutte. Monsunen, som har stået på de sidste tre måneder, har i år været ekstra voldsom - siger bhutaneserne. Det har regnet stort set hver dag, og alle steder er der grønt. Så grønt, at jeg aldrig har set noget lignende.

Vi bor rimelig højt oppe i bjergene, og har ikke de store problemer med vandet, fordi det løber væk i floderne, som står meget højt nu. Himalaya fungerer som en kæmpe tragt, der i løbet monsunen opsamler ufattelige mængder af vand, og sender det ned over Nordindien og Bangladesh, hvor de i år har haft kæmpe oversvømmelser.

Demokratiet virker tilsyneladende

2008-09-06T12:44:00.001+06:00

På vej hjem fra Pubjika i sidste uge, så vi noget så udsædvangligt som social ansvarlighed i praksis. En gruppe af medarbejdere fra Bhutans dyreste hotel Amankora (1000 USD pr. nat) var ud og samle affald ved Dochu lá - en af turistatraktionerne nær Thimphu. Affald og turisme er et super hot tema her i landet af følgende årsager. Turismeindustrien er et af de få erhverv, der for alvor kan løse landets stigende problemer med ungdomsarbejdsløshed. Den markante mangel på indsamling og håndtering af affald udgør en trussel imod Bhutan's image som miljømæssigt jomfrueligt land - og dermed imod hele turisme-inudstrien. Derfor er det interessant at se medarbejderne fra et af landets fine hoteller ude og samle affald.
Affald er også interessant, fordi Camilla har skrevet Bhutan's Waste Management Act, hvilket har gjort, at hun er kommet ind under huden på en masse af de problemstillinger, som landet står overfor, og dermed også den voldsomme retorik, som bruges i markedsføringen af landet. Der er ganske simpelt ikke sammenhæng mellem retorikken og virkeligheden.
Denne mangel på sammenhæng er blandt oplyste borgere lidt en "offentlig hemmelighed" - man ved det godt, men man taler ikke om det. Men det forekommer, at efter indførslen af demokrati i landet, er låget ved at blive løftet for en mere åben debat. F.eks. satte den nyvalgte statsminister i en offentlig tale spørgsmålstegn ved, om Bhutan nu også havde højere miljø-etik end alle mulige andre lande. Dette ville være ganske uhørt for bare et år siden.

Det rigtige Bhutan

2008-09-01T19:18:00.002+06:00

På billedet: Fire munke står og kigger undrende på den fremmede, som har et større apparat på ryggen, hvori han bærer sin søn. Normale mennesker (bhutanesere) bruger på elegant vis et tørklæde til at bære deres afkom. Vi var i week-enden i Pubjika Vally (hvor vi også påtænker at slæbe Peter, Marie-Louise og Camilla hen). Det er en lukket dal, som ligger som en gryde i 2500 meters højde. Det betyder, at klimaet og vegetationen er helt anderledes end uden for dalen. Pubjika er først blevet åbnet for omverdene for nylig (første vej i 1994 og det første (seriøse) hotel blev åbnet i 2004). Så man føler sig lidt som en marsmand, når man går rundt. Pubjika er det længste jeg har været ude på landet - nogen sinde! Alt i alt en fed tur. Super naturoplevelse og super kulturel oplevelse.
Lige et PS. Midt i al dette natur og kultur møder vi så Robert og Patrik - begge amerikanere i midten af tyverne, som er kokke på Bhuans dyreste hotel. De havde slået vejen forbi vores hotel for at drikke sig en kæp i øret. Vi havde en rigtig hyggelig aften med de to.

Flere billeder: TRYK HER

Pindemadder i en god sags tjeneste

2008-08-24T20:51:00.000+06:00

I dag har jeg spist pindemadder i en god sags tjeneste. Vores ven og nabo, Hans Keller, havde idag arrangeret en velgørenhedskoncert på byend fineste hotel med en japansk operastjerne. Pengene fra koncerten går til den lokale musikskole. Koncerten er den første velgørenhedsbegivenhed jeg nogen sinde har været til (så vidt jeg huser). Hele Bhutan's Ex-pat-community var der + den lokale overklasse. Normalt ville jeg mene, at den slags ikke er noget for mig, men det var nu meget hyggeligt, og den japanske operasangerinde var faktisk rigtig god.

Slips i Bhutan

2008-08-22T23:42:00.000+06:00

Ovenfor et sjældent syn. Deres udsendte iført slips. Camilla tog billedet ved den konfrence om Waste Management, som jeg har omtalt i indlægget nedenfor.

Still Alive

2008-08-22T23:36:00.001+06:00

Kære Alle, som trods lidt tavshed på linien alligevel læser disse linier. Jeg vil lige komme med en update på, hvad der sker her i Bhutan.

Grunden til, at der har været stille er travlhed. Jeg har fået en masse arbejde for PwC, og samtidig har jeg skulle holde indlæg om CSR ved en stor konference her i Bhutan. Jeg fik kun 5 dages varsel med konferencen, så lige pludselig var der masser af se til. Indlægget ved konferencen gik godt.

Udover, at jeg har fået mere at se til, så blev Karma ringet op fra Jaigon i Indien i går. Karmas forældre er syge, og nu er er Karma taget ned for at passe dem. Det er usikkert, om og hvornår hun kommer tilbage. Det kan være alt fra 10 dage til Never. Det ville være rigtig skidt, hvis ikke vi havde haft Rupa, som vi ansat til at assistere Karma efter hendes ulykke. Vi havde etableret en slags skånejob for Karma. Nu er situationen altså den, at vi ikke aner, hvornår vi ser Karma igen. Og Aksels nye barnepige hedder således Rupa.

Konferencen, som jeg skulle holde indlæg på, handlede om Bhutans voksende problemer med at håndetere de stigende affaldsproblemer i landet. Det er ganske almindeligt for udviklingslande, at først kommer den økonomiske vækst med stigende forbrug, og i halen på det stigende forbrug kommer bjerge af affald. Det kommer med usvigelig sikkerhed som en overraskelse for de udviklingslande, som gennemgår denne udvikling. Og det er også kommet som en overraskelse Bhutan. I hvertilfældet, har de ikke en klar plan for, hvad de skal stille op med affaldsbjergene. Lige nu smider folk deres gamle sko og elpærer i skoven og i floderne eller på åbne lossepladser.

Bhutans dilemma er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem det billede af urørt natur-paradis, som landet fortæller donorer og turister om, og så de bjerge af affald, som der ligger og flyder i gaderne. De ved godt, at omverdenen på et tidspunkt finder ud af, at Bhutan har problemer med at håndtere affald lige som alle andre lande, og at dette potentilt kan skræmme donorer og turister væk. Derfor er de faktisk rigitig opsatte på at gøre noget. Hidtil har det ikke været god tone at modsige den fremherskende retorik om, at Bhutan er et miljømæssigt paradis. Men det forekommer at indførelsen af demokrati har gjort en forskel. Ved konferencen holdt Bhutans statsminister et meget opsigtsvækkende indlæg, hvori han sagde, at det var nødvendigt at skabe sammenhæng mellem det billede, som Bhutan tegner af sig selv over for udlandet, og så den virkelighed, som gælder i Bhutan.

Billedet er udsigten fra vores soveværelse-vindue.

Back in Bhutan!

2008-08-11T13:18:00.000+06:00

Så er vi hjemme igen. Det har været en fantastisk ferie i Danmark. Men vi er godt nok også lidt matte i sokkerne. Det har været skønt at se så mange mennesker på Anholt, i sommerhuset og i Dragør.
Karma stod og ventede på os, da vi kom hjem. Hun har glædet sig til at se Aksel, og hun virker som om, hun er kommet sig rigtig godt.
Ellers ligner Bhutan sig selv. Det regner og alt er afsindig grønt. Regnen er årsag til massive jordskred, hvilket bl.a. er gået ud over landets internet-forbindelse, fordi en mast mellem Thimphu og Indien er væltet. Der er hul igennem, men det er ganske lille.

Sommer i Danmark

2008-08-04T03:04:00.000+06:00

Så har vi været på sommerferie i Danmark i mere en to uger, og vi har simpelthen haft den fedeste ferie. Jeg har skrevet om Anholt, hvor vi havde tropevejr. Efter Anholt tog vi til "Det fede sommerhus", hvor vi startede ugen med at fejre Millas farmors 81 års fødselsdag under en skyfri himmel. På billedet kan I se Farmor til højre sidde i strandkanten, mens resten af familien bader uden for billedet.
Vi havde en kanon uge i sommerhuset, hvor der var god tid til at se Camillas familie, men også mulighed for at lade være når det var tiltrængt.

Ingen ting slår sol på Anholt

2008-07-25T15:58:00.002+06:00

Efter et par dage med rimelig ok vejr, er det nu for alvor blevet godt
vejr på Anholt. Solen skinner fra en skyfri himmel, og vi pjasker
rundt med ungerne ved stranden. Aksel har en fest i vandet og han
stortrives med fætter Atle og sin nye veninde Mathilda.

ANHOLT RYKKER

2008-07-23T20:38:00.001+06:00

Kære Alle,
Så er vi på Anholt. Og det rykker bare! Vejret er er super, og i går
gik jeg sammen Christina og Christian rundt om øen (26 km i sandet).
Aksel hygger sig sammen med fætter Atle og Faster Hanne Mette, og han
er vild med fadbamser og fiskedeller.

Så kommer vi hjem!

2008-07-14T13:21:00.000+06:00

Kære Alle, som læser denne blog. Dette bliver det sidste indlæg inden vi tager afsted til Danmark i morgen tidlig klokken kvalme. Regnbuen på billedet stod så skarpt, at vi næsten kunne se krukken med guld.
Det har været 6 fantastiske måneder for Camilla, Aksel og undertegnede. Vi har både haft fantastisk dejlige og utrolig frustrerende oplevelser. Vi har været bange for, at jeg ikke skulle kunne finde på noget fornuftigt at tage mig til. Men der har været meget at lave - både på golfbanen og foran PC'en. Camilla kæmper en brav kamp for at få Bhutan Waste Act og Bhutan Water Act gennem det bhutanesiske system. Jeg tror, at det har gjort Camilla til et mere tålmodigt og menneske.
Men frem for alt har vi haft tid til Aksel. I Danmark ville vi have stresset rundt mellem arbejde, supermarked, institutioner m.v. Her har vi flere timer hver dag til at være sammen med Aksel - uden at vi skal bekymre os om vasketøj eller støvsugeren. Det er fedt! Vi glæder os til at se jer i Danmark.

Ps. Nye telefonnumre:
Camilla: 2988 6008
Anders: 2988 5008

Aksel 1 år

2008-07-10T07:58:00.000+06:00

Flaget er fremme, for Aksel har fødselsdag. Forskellen for Aksel har været at han har fået lov til at lege med flaget, hvilket han normalt ikke må. I eftermiddag skal vi video-skype med farmor og farfar, og i aften skal Aksel ud og spise med din ny veninde Nima, som er en måned ældre end Aksel. Hun er halvt japaner og halvt amerikaner, og hun kan gå (Aksel tag dig sammen!).

General Hunday

2008-07-08T14:51:00.000+06:00

Man kan ikke sige, at Bhutaneserne er helt så smålige, når det kommer til, hvad man bruger sin embeds-bil til. Så, hvis der følger en bil med chauffør med jobbet, så kan man lige så godt skilte med det - også på glofbanen.

Milla på fødderne igen

2008-07-06T17:49:00.000+06:00

Så er Milla på fødderne igen. Og det fejrede vi ved at gå en tur op til Tangou Buddhist College (TBC), hvilket hvilket svarer til en kombination af et kloster, en kostskole og et teologisk fakultet. Klostret ligger som alle andre klostre mindst en times gåtur (op ad bakke!) fra den nærmeste parkeringsplads. På vej op til TBC mødte vi en familie, hvor den ældste søn af uforklarlige årsager havde haft feber længe. Så derfor skulle han op til klostret. Det er ganske normalt her i Bhutan, at man først går til munkene og derefter til hospitalet, når folk er syge.

Milla på hospitalet

2008-07-02T07:46:00.000+06:00

Milla har fået en infektion i benet, som bare ikke ville gå væk. Det startede med et lille insektbid. Biddet kløede og Milla kløede igen. Og så udviklede de små sår sig til en temmelig voldsom infektion, så Milla hverken kunne gå eller stå. Efter et besøg på hospitalet i mandags er Milla nu kommet på den rigtige pennicilinkur. Vi skal ned på hospitalet to gange om dagen for at få pennicilinen intravenøst. Kl. 6.30 og kl. 18.30.
Billedet ovenfor er taget her til morgen på hospitalet. Det er afsindig primitivt og beskidt, men det fungerer uden så mange degedarer. F.eks. foregår den intravenøse behandling med pennicilin ved at Milla møder op i hospitalets døgnapotek og stikker armen frem. Apotekeren står selv for at give indsprøjtningen. Efter 10 minutter kan vi gå i gen. Alt sammen er gratis - for alle.

Etnisk udrensning

2008-06-30T15:34:00.000+06:00

Jeg har tidligere skrevet om, at Karma ikke tør gå til politiet af frygt for at blive smidt ud af landet. Her kommer lidt baggrund.

Bhutans har store minoriteter. En af disse er de etniske nepalesere, som er kommet til landet siden slutningen af det nittende århundrede. Nepaleserne blev ansat til at udvikle landbrug i det sydlige Bhutan, som dengang var uopdyrket og (stort set) ubeboet. Den nepalesiske befolkning i det sydlige Bhutan voksede hurtigt op gennem det tyvende århundrede. Det skyldes dels høje fødselstal, men også fortsat indvandring. I 1958 blev der gennemført en lov om statsborgerskab, som gav nepaleserne i det sydlige Bhutan bhutanesisk statsborgerskab. I midten af 1980’erne udgjorde den nepaleserne mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningen.

Frem til 1985 førte Bhutan en aktiv integrationspolitik. Der blev fra officiel side opfordret til og givet fordele til blandede ægteskaber. Der blev undervist i nepalesisk i skolerne, der blev bygget hinduistiske templer, og studerende i gymnasier blev sendt til det nordlige Bhutan for at fremme integrationen.

Men på et tidspunkt i starten af 1980’erne begyndte de etniske bhutanesere at blive bange for, at det store mindretal af etniske nepalesere skulle undergrave landets stabilitet og kulturelle egenart. Frygten skyldes med stor sandsynlighed Sikkims historie (meget kort: Der var massiv indvandring af nepalesere i Sikkim. Kongen blev væltet, og ved en folkeafstemning blev landet en del af Indien). Og der begyndte en systematisk diskriminering og senere udrensning af de etniske nepalesere i det sydlige Bhutan.

I 1985 blev der vedtaget en ny lov om statsborgerskab. Den indebar bl.a. at, at man skulle kunne dokumentere, at man boede i Bhutan i 1958 for at have ret til Bhutanesisk statsborgerskab. Tre år senere i 1988 blev der gennemført en særlig folketælling i det sydlige Bhutan, hvor personer, der ikke kunne fremvise en skatte-kvittering fra 1958 (30 år tidligere!), blev erklæret "ulovlige indvandrere". Tusindvis af mennesker blev tvunget ud af landet. (Serviceoplysning: Der er helt normalt, at man ikke ved, hvornår man er født i Bhutan. Mange af de mennesker, som vi kender (og som er yngre end os) ved ikke, hvornår de har fødselsdag.)

Integrationspolitikken blev erstattet af en ensretningspolitik. Alle skulle (og skal stadig) gå i den traditionelle klædedragt fra det Nordlige Bhutan (Mænd: Gho, en slags avanceret badekåbe; Kvinder: Kira, en nederdel/kjole i et stort stykke stof). Dette tøj er varmt og ubehageligt at have på i Sydbhutan (på grund af det tropiske klima). Nepalesisk blev fjernet fra pensum i alle skoler, og hinduistiske skoler bliver lukket.

I starten af 1990’erne begyndte de etniske nepalesere at reagere og demonstrere. Myndighederne reagerede hårdhændet med arrestationer og arbitrær vold. Ifølge Amnesty International var der udbredt brug af tortur og voldtægt imod de etniske nepalesere efter demonstrationerne.

Undertrykkelsen blev stadig mere systematisk. Folk fik konfiskeret deres id-kort, embedsmænd med nepalesisk oprindelse blev fyret, hjem bliver brændt eller ødelagt. Samtidig flygter flere og flere etniske nepalesere til Indien, som sender dem videre til Nepal. Mange, og flere bliver angiveligt tvunget til at underskrive en erklæring om "frivillig udvandring".

I 1991 indfører regeringen et såkaldt ”No Objection Certificate” (NOC), som er nødvendigt for at komme ind på højere læreanstalter, for at få et offentligt job, for at få næringstilladelse, for at sælge varer på markedet, for at få et pas m.v. Man kan ikke få certifikatet, hvis man på nogen måde er relateret til nogen, som kan sættes i forbindelse med demonstrationerne.

CASE: En af vores gode venner havde gennem mange år problemer med at få sit NOC. Han kunne ikke få at vide hvorfor - blot at der i hans papirer stod, at han var en potentiel trussel. Det viste sig, at hans onkel på et tidspunkt ved en fejl ikke var blevet slettet fra et skøde i forbindelse med en jordhandel, og nu stod denne - i øvrigt afdøde - onkel på samme skøde, som en person, hvis familie havde været indblandet i demonstrationerne. Mange af de etniske nepalesere, som stadig er i landet, oplever således, at de ikke kan få deres NOC.

I 1992 var der 80-100.000 bhutanesiske flygtninge I Nepal. Og herefter er der løbende forhandlinger mellem Nepals regering og Bhutans regering om deres repatriering, uden at der kommer noget resultat ud af det, og diskrimineringen fortsætter op gennem 1990’erne.

Omkring år 2000 kommer der en lille udvikling i situationen omkring flygtningelejrene i Nepal. Nepaleserne vil gerne have Bhutan til at tage flygtningene tilbage igen. Bhutan siger, at der ikke er tale om flygtninge fra Bhutan, men derimod fattige indere og nepalesere, som vil have del af flygtningehjælpen. Det to regeringer bliver enige om at screene en af flygtningelejrene. Resultatet er, at ca. 75 pct. er bhutanesere. For at komme tilbage til Bhutan skal de ansøge om statsborgerskab under 1988-loven, som kræver, at de dokumenterer fødsel i Bhutan eller en kvittering for at de har betalt skat i 1958.

En rigtig dobbeltbeslutning. På den ene side bliver mange anerkendt som bhutanesere. På den anden side er det i praksis er umuligt for dem at vende tilbage. Resultatet fører til optøjer i flygtningelejrene, og nogle af de bhutanesiske embedsmænd, som var med til at gennemføre screeningen bliver sårede. Herefter har der ikke været ikke officiel dialog mellem Nepal og Bhutan om dette emne.

Nu, mens vi er her i Bhutan, er der faktisk ved at ske en løsning på krisen i flygtningelejrene. USA har tilbudt at tage 60.000 flygtninge. USA har ingen officiel repræsentation i Bhutan. Indien, som er den største donor i Bhutan (fælles valuta, de betaler alle veje, en meget stor del af det offentlige budget, hospitaler, forsvar m.v.) fastholder, at der er tale om en konflikt mellem Nepal og Bhutan, som Indien ikke har nogen adkomst til at blande sig i.

I dagligdagen er diskriminationen et åbenlyst tabu. Den består i kravet om NOC, hvis man vil have højere uddannelse, kravet om Gho og Kira, bhutanesere, der gifter sig med udlængdinge mister retten til at deltage i jordreformer....

Nyt legetøj

2008-06-29T20:33:00.000+06:00

Det kan ikke ses på billedet, men det er taget med mit nye Canon EOS450, som vores nu meget gode vendinde Lise har taget med hjem fra USA. Det er et fantastisk stykke legetøj med monster mange pixels! Hertil kommer at linsen kan skiftes ud. Det betyder uanede shoppe-muligheder efter nye (uundværlige) linser. Billedet viser i øvrigt Akser, der giver Milla mad.

Luksus i regntiden

2008-06-29T14:19:00.000+06:00

Jordskredet skyldes regnen. Regnen skyldes monsunen. Monsunen kommer fra Indien, og det er også inderne, der har bygget vejen. Vejene i Bhutan er bygget på hylder, der er skåret ind i bjergsiderne. Når det regner (og det gør det rigtig meget i monsun-sæsonen), så lander jorskredene på vej-hylderne. Billedet er taget på vejen fra Thimphu til Paro lørdag. I dag søndag, da vi kørte hjem, var alt ryddet af vejen.

Ellers kan jeg fortælle, at Milla, Aksel og undertegnede brugte week-enden på vores favorit hotella, UMA i Paro. I vores verden er UMA ikke sådan helt Bhutan, fordi kaffen smager af kaffe, fordi man kan få andet end ris med ostesovs, fordi vandhanerne ikke drypper, fordi der er en pool, der er masser af varmt vand.... Så når det sker, at vi er ved at få nok af at være ulandsfrivillige, så er UMA vores escape. Det er pisse dyrt, men det er billigere end at flyve til Bangkok.

God Karma...

2008-06-27T07:56:00.000+06:00

Så er Karma ved at være på højkant igen. Hun blev udskrevet fra hospitalet i lørdags, men kræver stadig pleje 24/7. Min vurdering er, at bhutaneserne ikke er helt så pjevsede, når de vurderer, om folk kan klare sig selv derhjemme.
Efter et par dage her hos os, flyttede hun hjem til sin eks-mand, som hun ikke har set i otte år. Det overraskede os meget. Hendes familier har hele tiden presset på, for at hun skulle flytte hjem til eks'en. Hun har hele tiden nægtet. Men så ombestemte hun sig pludselig, og er hun altså flyttet ind hos ham. Det er spændende at se, hvad det bliver til.
Hele sagen omkring overfaldet på Karma har en anden kedelig vinkel. Karma er født i en fattig familie. Hun ved ikke præcis, hvor gammel hun er, og hendes fødsel er ikke registreret noget sted. Det er ganske almindeligt i Bhutan, og det er ikke noget problem, fordi man får tildelt 1. januar som fødselsdato.
Men hvis man er etnisk nepaleser, så er det en anden sag. Dem kan bhutaneserne nemlig ikke li'. De smed de fleste ud i starten af 1990'erne. Men ikke alle sammen. De som blev tilbage, får nu kærligheden at føle. Hvis man ikke kan fremvise en fødselsattest, så kan man ikke få "papirer". Og har man igen papirer, så er man ulovlig invandrer. Sådan er det. Konsekvensen er, at Karma ikke tør gå til politiet og anmelde, at hun er blevet slået halvt ihjel. For politiet kan meget vel finde på at smide hende ud af landet, hvis de finder ud af, at hun ingen papirer har.

Ny Bog om CSR

2008-06-26T10:14:00.001+06:00

Så er der kommet en ny bog om CSR på Børsens Forlag skrevet af Peter Haisler og undertegnede. I kan købe bogen eller læse en kort artikel, der gengiver hovedpointerne. Overskuddet går ubeskåret til forfatterne!

Stor dreng!

2008-06-19T08:58:00.000+06:00

Aksels mor og far synes, at Aksel er ved at blive en stor dreng. Han spiser alt, hvad vi spiser (dog ikke chilli) og er ved at udvikle en sin helt egen personlighed.

Verdens største Buddha. Men hvor er fagforeningen?

2008-06-15T17:47:00.000+06:00

Lige overfor for vores hus, på den anden side af dalen, er man ved at bygge verdens største Buddhastatue. Statuen står højt på et bjerg, hvorfra den får udsigt over hele Thimphu. På grund af den gode udsigt er byggepladsen blevet et yndet udflugtsmål. I dag var vi oppe at kigge. Det som tiltrak mest opmærksomhed var de forhold, som de indiske gæstearbejdere, som bygger statuen, lever under. Ovenfor billeder af byggepladsen, arbejdernes barakker og toilet-forhold. Det har allerede taget det meste af et år at bygge statuen, og de regner ikke med at blive færdige lige med det samme. Jeg spørger bare: Hvor er fagforeningen henne? Og så var det, at jeg kom i tanke om, at sånne eksisterer ikke i Bhutan, men de er vist på vej. Måske, Danida skulle bruge lidt penge her.

Regn, feber og hospitaler...

2008-06-15T08:04:00.000+06:00

Det regner i Bhutan, og det regner rigtig meget, Aksel har haft "tre-dages-feber", og Karma er stadig på hospitalet. Alt i alt er en uge, der startede skidt, fortsat i samme spor. For så vidt angår Karma, så er hun nu mere permanent ved bevidsthed, men hun kan ikke huske, hvad der er sket. Det viser sig, at hun blev overfaldet - og ikke kørt ned, som vi først troede. Hun har fået alvorlige kraniebrud, hjerneblødninger og er i øvrigt ilde tilredt. Lægerne siger, at hun vil komme sig over kraniebrudene, men det er sværere at sige noget om, hvilke mén hun vil få af blødningerne i hjernen.

En rigtig dårlig dag...

2008-06-12T12:30:00.000+06:00

Tirsdag aften blev vores maid Karma kørt ned af en "hit and run" billist. Hun var på vej hjem fra kirke og blev først fundet onsdag morgen og kørt til hospitalet i en ambulance. I dag, torsdag, svæver hun stadig mellem bevidsthed og koma. Hendes datter, søskende og eks-mand er på hospitalet 24 timer i døgnet og vi besøger et par gange om dagen. Lægerne kan ikke sige noget om, hvornår og om hun får det godt, men de er optimistiske. Karma er Aksels bedste ven og nærmest et medlem af vores lille famile.

Temperement...

2008-06-09T12:39:00.000+06:00

Aksel er ved at få temperament. Nedenfor undertekster til billederne fra venstre mod højre, øverst først.
1. "Hey far, du tog min flaske!"
2. "Gi' mig så den flaske, eller jeg flipper!"
3. "Ok, du bad selv om det!" (ca. 1 sekund senere)
4. "Du kan lige vove på at tage den igen!"
Gad vide, hvor han har sit temperement fra!?

Et hundeliv...

2008-06-09T12:19:00.000+06:00

Der er ifølge de officielle statistikker godt 5000 vilde hunde i Thimphu, så mange at Bhutaneserne mener, at det er et problem i forhold til turister og i forhold til Bhutans omdømme i det hele taget. Derfor bruges der meget energi på at reducere populationen, og der bruges mange forskellige metoder. En af disse er, at bystyret indfanger hundene og lukker dem inde i en indhegning lidt uden for byen. Der blev bevilliget ret mange penge til at drive disse "dog pounds", men de er forsvundet ud i den blå luft. Så nu får hundene kun mad og gjort rent, nå skoler eller munke tager der ud og sørger for hundene. Jeg var selv ude med mit meditationshold i lørdags og hjælpe med at fodre og gøre rent. Det var ikke et kønt syn. ca. 400 hunde på det der svarer til en stor parcelhusgrund. Mange af hundene så rigtig skidte ud - pga. kampe mellem hundene og sygdom. Men Bhutaneserne og især de munke, som passer på hundene vil ikke slå de syge dyr ihjel. Jeg gjorde et forsigt forsøg på at foreslå, at man dog aflivede de mest svage og syge hunde. Der er desværre ingen god slutning på denne historie. Der kommer flere og flere hunde i indhegningen, og de får det værre og værre.
Se flere billeder.

Undskyld, kan jeg få et sofasæt med i taxi'en

2008-06-04T20:11:00.000+06:00

Ovenfor et billede taget i eftermiddags på vej hjem fra Thimphu. Bilen er en taxi. Og ovenpå den ses en sofa og et sofabord. Jeg er ikke sikker på, at en gennemsnitlig dansk taxi-chauffør var gået med på at tage stuen med på taget af bilen. Det er ikke helt til at afgøre, hvordan møblementet er fastgjort til taxien. Men jeg gætter på, at de har trukken en snor ind gennem kabinen.

2008-05-29T04:59:00.001+06:00

De næste 9 billeder + tekst (til og med ”Hr. og fru Ulands-frivillig”) er indsat af mig (Inger), selv om der står ”Indsendt af Anders Holbech” hist og her. Jeg synes nemlig lige jeg må supplere Anders resumé af min fantastiske tur til Bhutan.

Til jer, som tager derud senere: GLÆD JER! Jeg har oplevet så meget, at jeg faktisk tror, at jeg har været af sted en helt måned.

2008-05-29T04:51:00.000+06:00

En flok vejarbejdere (mænd, kvinder og børn) på vej hjem fra dagens dont. De har aldrig set en Aksel før…..

2008-05-29T04:50:00.001+06:00

National Assembly (Folketinget) var lige åbnet et par dage før jeg kom. Bhutanesere kom fra nær og fjern i stiveste puds for at tage det i øjesyn. Her piger i kira (det har de nu altid på), men det røde tørklæder viser, at de er pænt klædt på.

2008-05-29T04:47:00.000+06:00

Et must i ethvert anstændigt bhutanesisk hjem: Et bedemøbel. Flot, ikke?

2008-05-29T04:46:00.000+06:00

Om søndagen har munkene fri. Så går de hele den lange og stejle vej - ofte i badetøfler - ned fra deres klostre til byen og køber ris til den kommende uges morgen-, middags- og aftensmåltider.

2008-05-29T04:36:00.000+06:00

FW:

2008-05-29T04:35:00.000+06:00

Og her lidt fra de 3 dages trek.

Første dag var noget af det hårdeste jeg nogen sinde har prøvet. 1½ km op ad bjerget. Og med Aksel på ryggen noget af vejen. Og koldt og regnvejr. Så var det alle tiders at komme op i teltet. Ikke noget med dåsemad til middag - næh, vi fik en 3-retters, se selv! Mindst 10 forskellige slags grøntsager, snittet til suppe, salater, ris-ting, desserter osv. Vores heste havde slæbt telte, mad og soveposer op til os.

Om natten var man en smule nervøs for at få en hest i hovedet, men det klarede hestene fint. Og næste morgen var det dejligt solskinsvejr!

PS fra Inger til "Bhutan rundt på 8 dage"

2008-05-29T04:00:00.001+06:00

Jeg synes lige jeg må supplere Anders resumé af min fantastiske tur til Bhutan.

Til jer, som tager derud senere: GLÆD JER! Jeg har oplevet så meget, at jeg faktisk tror jeg har været af sted en helt måned.

Blandt andet følgende (og her er jeg spændt på om billeder og tekst kommer til at følges ad eller om det bliver i en pærevælling):

Her fangede jeg lige Hr. og Fru Ulands-frivillig en morgenstund på vej til arbejde…..

Ny Nabo

2008-05-26T11:44:00.000+06:00

Der sker store ting i Bhutan, indførelse af demokrati, 100 års jubilæet for monarkiet, m.v. Men der sker også mindre ting - nemlig at vi har fået ny nabo. I huset nedenfor i vores lille velhaver compound, er der flyttet en lettere exentrisk herre fra Schweiz ind. Hans (som han hedder) har bl.a. inporteret et Jacuzi, som han installeret på sin terasse. Hans havde inviteret til fin komsammen med alle de lokale udlændinge. Hans står for enden af bordet.

Bhutan Rundt på 8 dage

2008-05-22T20:06:00.000+06:00

Tak for sidst, Inger! Jeg har valgt at kalde dette indlæg for Bhutan rundt på 8 dage. Det var fantastisk at have dig på besøg - ikke mindst fordi du var meget let at begejstre. Jeg vil bruge dette indlæg til at fortælle om, hvad Inger fik set i de 8 dage, hun besøgte os i Bhutan.

Markedet - Inger var med på vores lokale grøntssagsmarked, som er der Bhutaneserne køber hovedparten af deres fødevarer, da man ikke endnu helt har bragt konceptet supermarked til Bhutan. Aksel - En af hovedattratktionerne var naturligvis Aksel. Og Inger fik dikket og leget med Aksel, så vi andre blev helt forpustede og Karma næsten blev jaloux. Aksel blev ekviperet fra top til tå i lækkert nyarvet tøj fra fætter Atle, og er nu by-far den mest velklædte lille dreng i Bhutan ! Særligt den hjemme syede heldragt vagte stor begejstring.

Cheri Monestary - Inger og jeg gik op til Cheri Monestary om søndagen. Dette kloster er lidt specielt, fordi det er, hvor munkene får lov til at sidde og meditere i tre år, tre måneder og tre dage, når de har gennemført deres munke uddannelse på Tango Bhuddist College.
Vi blev budt på te i en af munkenes kamre, og på vejen ned mødte vi nogle andre munke, der til deres store begejstring fik Inger til at smage det lokale 'dope' i form af en betelnød med kalk indrullet i et blad= doma. Ikke den store success.

Global dinner i Bhutan - Samme aften var Inger til Global Dinner med deltagelse fra Danmark, Australien, Holland og Vietnam. Det var nolge af de lokale ex-pats, som vi havde en rigtig hyggelig aften sammen med.

Shopping i Thimphu med Per - Mens jeg var på arbejde, tog Inger med Per ud og shoppe. Per og Inger fik bl.a. lusket sig på et teater, hvor direktøren brugt halvanden time på at fortælle om de nationaldragter, som han havde indsamlet fra hele Bhutan.

Til The hos Bhutaneserne - Inger var med på besøg hos Anders og Pema, som er nogle af vores gode venner her i Bhutan. Her så Inger bl.a. et eksempel på Bhutanesisk indor decor og på, hvordan man i helt almindelige familier bruger en formue på at bygge et alter.

Tango Monestary - Netop fordi Inger havde accepteret Doma fra de tre munke, som vi havde mødt på vej ned fra Cheri Monestary, blev vi budt til the på Tango monestary nogle dage efter. Munkene to rigtig godt imod os og åbnede for det aller helligste rum, så vi kunne deres æld-gamle bhudda-statuer.

Dochu La - Vi nåede også lige en tur forbi Dochu La, som er passet fra vores dal over til den næste dal. Passet ligger i 3000 meters højde, hvorfra man kan se op til de høje bjerge i Tibet (ca. 30 km. væk).

Druk Path - I tre dage gik vi fra Thimphu til Paro af Bhutanesernes gamle handelsrute. Det var en herlig tur, hvor vi fik god tid til at gå og snakke og nyde den fantastiske natur. Turen starter i ca. 2500 meters højde og går op til 4000+ meter, hvor vi overnattede.

Tiger's nest - Selvom vi havde vadet i tre dage op og ned af bjerge, insisterede Inger på at bruge en halv dag på at gå op til Tiger's nest, som er et afsindigt smukt beliggende kloster i Paro.
Pøl i Bangkok - Efter en heftig uge tog Inger og jeg til Bangkok. Inger skulle hjem til Danmark, og jeg skulle til behandling for min gigt. Vi kunne vælge imellem at tage ind til Bangkok for at finde kopi-tøj til famile og venner - eller tage luxus-modellen, hvor vi sad ved pølen på luxus-hotellet. Da vi alligevel ikke kunne nå det store week-end marked, valgte vi luxus-modellen.

Alt i alt var det fantastisk at have Inger på besøg. Vi glæder os til der kommer flere og besøger os.

Og det pissede ned...

2008-05-11T08:30:00.000+06:00

Og det stod ned i stænger....

Inger i Bhutan

2008-05-11T08:16:00.000+06:00

Så er Inger kommet til Bhutan! Stod op lørdag morgen tidlig og kørte til Paro, hvor Inger skulle lande kl. 9.00. Det var fantastisk at se hende igen her i Bhutan. Og det var især sjovtat se hende opleve Bhutan. Vi har snart været her så længe, at det er helt almindeligt, at folk går rundt i folkedragt med bedemøller. Derfor er det skægt sjovt at se, hvordan hun reagerer på alle de ting vi ser.

I dag, søndag, skal vi ud og gå lidt og kigge på klostre (for det er jo det man gør i Bhutan) og det pisser ned. Faktisk har vi ikke set et så vildt regnvejr siden vi kom.

Bad luck, Go away!

2008-04-11T16:52:00.000+06:00

En af vores gode venner her i Bhutan, Anders, tager hjem til Danmark på Søndag for at holde 6 ugers ferie. I den anledning holdt hans famile "Puja" for ham og for huset, som nu skal være uden mand i 6 uger. Jeg vil ganske kort beskrive Puja'en og grunden til, at Camilla ikke mener, at vi skal have en sådan Puja i vores hus.

Puja'en starter kl. 6 om morgenen, hvor 6 munke ankommer til huset. De sætter sig i et rum, som er blevet indrettet med alter og det hele. På alteret er der lavet forskellige falliske figurer, som skal skræmme de onde ånder væk. Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder af disse meget naturtro figurer, men jeg håber, at jeg får chancen senere. I løbet af dagen laver munkene ritualer og læser tekster alt imens de spiller på deres trommer og blæser i deres horn. På billedet nedenfor kan man se både trommen og hornet ude til venstre. På billedet ovenfor kan man se to horn.

Camilla, Aksel og jeg ankom ud på eftermiddagen, hvor finalen skulle finde sted. Hele familien indfandt sig i bederummet, hvor vi så var med til at råbe skældsord og smide ris og tørrede majs efter de falliske figurer, som herefter blev kørt væk fra huset og brændt, og hermed også det "bad luck", som måtte have befundet sig i huset. Efter at vi således havde fordrevet den dårlige karma fra huset, gik vi munkene rundt med røgelse og smed ris og tørrede majs i alle rummene i huset og hele vejen rundt om huset. Efter Puja'en var der middag og dans, som I kan se nedenfor.

Milla synes også, at det var rigtig spændende, men mente ikke, at vi skulle have en sådan Puja i vores hus, dat det vil kræve flere dages oprydning efterfølgende.

Hurra for Skype!

2008-03-28T14:38:00.000+06:00

Det har hidtil været lidt af en udfordring at skype til Bhutan, fordi kvaliteten af internettet herude er for dårlig. Men nu har vi fundet en løsning, så I hjemme i Danmark, kan ringe rigtig billigt til os. Man kan nemlig oprette et nummer i Danmark, og så få Skype til at viderestille til vores land-line her I Bhutan. For jer der ringer fra Danmark, koster det almindelig lokal telefontakst, og for os, koster det også lokal takst. Og det mest imponerende er, at det virker. Vi håber, at I vil ringe en gang i mellem. Nummeret er 36 98 11 43.

Og så lige et billede af Aksel

2008-03-27T22:18:00.000+06:00

Vi får til stadighed krav om, at vi sætter billeder af Aksel på denne blog. Så derfor kommer her et af de nyeste af slagsen. Han trives og har det rigtig godt. Han har nu lært at lege Borte-Tit-Tit, men han til sin store frustration ikke finde ud af at kravle.

Demokrati for begyndere

2008-03-27T21:46:00.000+06:00

De, som følger lidt med i, hvad der sker med Bhutan i aviser og andet, vil være fuldt opmærksomme på, at Bhutan nu er trådt i ind i rækkerne af demokratier i verden. Der var valg til National Assembly i mandags (Folketinget), og 80 pct. af bhutaneserne deltog.

Som jeg har skrevet tidligere på denne blog, så har bhutaneserne generelt set ikke været henrykte over udsigten til demokrati. Det kan som dansker være en smule vanskeligt at forstå, at demokrati ikke er ønskeligt. Og der er også mange, som har haft reservationer over for den måde, som valget er blevet afviklet på. Og der er da også en del ting, som vi ikke ville acceptere i Danmark. Herunder: En sjettedel af befolkningen har ikke stemmeret - det er stor set alle dem, som er efterkommere af nepalesere, hvis statsborgerskab myndighederne ikke vil anerkende. Nogle emner er officielt blevet stemplet som tabu i valgkampen (herunder nepalesernes manglende statsborgerskab). kun to partier kan komme i National Assembly. Og jeg kunne blive ved. Så set med danske briller, så har valget her i Bhutan været en meget styret proces. Der har ikke været nogen, som har kastet mudder eller miskrediteret hinanden. Og selve valgresultatet er også lidt aparte. Det ene af de to partier, som er stillet op, har vundet 45 ud af 47 pladser i parlamentet. Det giver selv sagt en temmelig tynd opposition.

Men alle disse ting synes ikke at bekymre bhutaneserne voldsomt. Det er mere interesserede i, at det er lykkedes for dem at gennemføre et valg uden at der har været protester eller civil urolighed af nogen art. Og ydermere, så synes de tilfredse med, at valget med stor sandsynlighed ikke vil medføre nogen form for mærkbare ændringer i noget som helst. Igen vil jeg sige, at man som udenforstående, kan mene, at det har været en temmelig bizar oplevelse.

Men vender man perspektivet et øjeblik, og prøver at forstå det lokale perspektiv, så er det intet mindre end et imponerende resultat, som de har nået.

Man skal ikke sammenligne Bhutan med Danmark eller Sverige. Bhutaneserne ser på Nepal, Sikim (en ikke længere eksisterende stat), Tibet og Bangladesh. Sammenlignet med disse lande, klarer Bhutan sig rigtig godt, og der har ikke været den store forståelse for, at demokrati skulle være en smart opfindelse. Især ser man på Nepal, hvor demokratiet i bhutanesernes optik ikke har medført andet en kævl og urolighed. Sammenlignet med alle disse lande, går det rigtig godt i Bhutan, og i bedste fald, ville demokrati ikke ændre ved noget, og i værste fald, vil demokrati kunne kaste landet ud i kaos.

I dette perspektiv kan man måske også godt forstå, at folk generelt set synes at være tilfredse med, at der er kommet en regering, som sidder på 45 ud af 47 pladser i National Assembly. Det er nemlig en garanti for, at der ikke vil ske dramatiske ændringer i noget som helst. Partiet som vandt, var det mest royalistiske, og det som lagde størst vægt på at fortsætte den hidtidige (politiske) linie.

Det er helt sikker, at der vil gå mange år endnu, før man kan tale om, at Bhutan har et demokrati, hvor folket deltager i ledelsen af landet. Men med valget i mandags er der blevet taget i vigtigt og afgørende skridt i den rigtige retning. Mange synes, at skridtet var for kort og for kontrolleret. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret i, at skridtet var meget kort og meget kontrolleret. Men jeg vil også mene, at det nu ikke er så skidt endda. Landet økonomiske og politiske udvikling står og falder med en stabil udvikling.

Og det har Bhutan - en stabil udvikling med relativt god økonomisk fremgang. Med tiden vil der også kommer større politiske armbevægelser i landet. Men det gør ikke så meget, at det går langsomt. Bare det går den rigtige vej.

One Night in Bangkok...

2008-03-10T16:51:00.000+06:00

...eller 3 nætter i Bangkok. Vi er lige kommet hjem efter en week-end i Bangkok. Jeg skulle ned og have min gigt-medicin, hvilket er en temmelig dyr affære, når man ikke er dækket af sygesikringen. Det ville være billigere at flyve hjem, end at købe medicinen (0,2 g.). Så til alle jer, som arbejder i medicinal branchen: I skylder en bajer!

Men ellers var det fedt at komme ud til civilationen og varmen. Som I kan se på billedet, så syntes Aksel også, at der er rigtig varmt i Bangkok. Der er mange ting, som man kan i Bangkok, som er ganske umulige i Bhutan - herunder især at shoppe. Så på rigtig Bhutanesisk vis, havde vi store pap-kasser med, da vi tjekkede ind i lufthavnen i morges. I kasserne var der bl.a. et golf-sæt til undertegnede, mørk chokolade til fruen og en masse andre ting, som man ikke kan undvære i et morderne liv.