Mexicanerne er nogle wimps

Dem som siger, at mexicanerne spiser meget chilli, har aldrig været i Bhutan! Her spiser man chilli tre gange om dagen.
En af de allermest populære retter her hedder Emma Dache (Emma betyder chilli og Dache betyder ost). Retten er en lille sovs lavet på grøn eller rød chilli kogt med ost. Den spises sammen med fried rice (som også er stegt med chilli). På markedet, hvor jeg tog nogle billeder (se her) i fredags, køber folk chilli i hele kilo - ikke 2-3 chilli, som hjemme i DK, men simpelt hen kæmpe poser med chilli.
På billedet kan man se de små grønne og røde chilli i forgrunden. Det er de stærkeste. I baggrunden ses de lidt større grønne, som mexicanerne kalder Jalapenos. De er lidt mindre stærke, og så findes der de tørrede røde chilli, som bruges i stort set alle retter.
Jeg vil tage opskrifter og chilli med hjem til sommer, så I kan smage på det Bhutanesiske køkken!



--
andersholbech@gmail.com
skype: anders.holbech

Vinter i Thimphu

I går kom vinteren så (for alvor) til Thimphu. Det startede i går, og det ser ud som om, at det slutter i dag. Jeg nåede at tage nogle stemningsbilleder, som i kan se her. Som kuriosum kan tilføjes, at vinterens første snedag er national helligdag, så Bhutaneserne kiggede ud af vinduet i går - og blev hjemme!

Demokrati...Hvad er nu det for noget?!

Bhutan har valg for første gang i landets historie.

I december sidste år var der valg til National Council (Overhuset), og i sidste uge blev valgdatoen for valg til National Assembly (Underhuset/folketinget) offentliggjort. Det bliver mandag den 24. marts.

Til forskel fra valget til Overhuset, er der opstillet politiske partier til underhuset. Så for første gang i historien, skal Bhutan nu ud i en rigtig valgkamp med politiske partier. Og Bhutaneserne er mildt sagt lidt skeptiske.

Det er utrolig spændende at være her og observere, hvordan et land holder sit første valg nogen sinde. Jeg vil prøve at holde jer en lille smule opdaterede omkring, hvordan det går og i de indtryk, som vi gør os.

Hvis det er demokrati kongen vil, så...

I dag vil jeg skrive lidt om, at Bhutaneserne mildt sagt er noget forbeholdne overfor demokrati og overfor at skulle til at vælge deres egne ledere.

I tirsdags var vi ude og spise og faldt i snak med en Bhtaneser vad navn Karma (det svarer lidt til at hedde Jens eller Peter), som gerne ville dele sit syn på valget. For at komme i gang med at tale om valget, spurgte jeg ham, hvad han havde tænkt sig at stemme. Det vidste han ikke, fordi han mente ikke, at han havde tilstrækkelig indsigt i samfundsforhold, til at kunne pege på, hvem der skulle lede landet. Derfor vil han dreje en bedemølle i sit tempel, og afhængigt af hvor den stopper, vil han afgive sin stemme.

Hans holdning er, at Bhutans fjerde konge (Druk Gyalpo), som besluttede, at der skal indføres demokrati, var den bedste leder, som landet har haft. Demokrati er alt for risikabelt, fordi man risikerer, at "dårlige" mennesker kommer til magten. Men samtidig har kongen bestemt, at der skal være demokrati, og den kongelige beslutning, mente Karma ikke, at man kunne stille spørgsmålstegn ved.

Kandidaterne er skeptiske

På nettet har den lokale avis Kuensel offentliggjort interviev med alle kandidaterne til National Assembly. Og selv blandt kandidaterne kan man genfinde en vis skepsis. Her svar en kandidat følgende til spørgsmålet om demokrati er den bedste styreform: "If it isn't, our Fourth Druk Gyalpo would never have bequeathed upon us such a system of governance!".

En anden kanditat svarer til samme spørgsmål: "The popular view elsewhere is yes, but it really depends upon the ruler and the people's understanding. Given the choice, Bhutanese today would opt for Monarchy, but if we are headed for change..."

Dækning fra Bhutan

Jeg kan ikke love, at jeg vil dække valget i detajer. Men jeg vil forsøge at holde jer opdaterede.

Aksel alene hjemme

Her kommer et indlæg om et begivenhed, som måske synes banal i den store sammenhæng, men som Camilla og jeg har været meget spændte på. I dag er Aksel blevet passet for første gang, siden vi kom til Bhutan. Det giver mig også mulighed for at introducere Karma, som er vores husjælp.
Men pasningen først. Jeg skulle til et møde i byen med en fyr, som kører et dansk ulandsprojekt, hvor jeg måske kan gøre lidt gavn. Derfor skulle Aksel passes af Karma det meste af eftermiddagen, ind til Camilla kom hjem fra arbejde. Det gik heldigvis rigtig godt. Karma og Aksel kommer rigtig godt ud af det med hinanden. Hun har selv tre børn, og kan selvfølgelig finde ud af at passe Aksel. Men vi er super pylrede, og jeg ringede naturligvis hjem flere for at sikre mig, at alt var i orden.
Og så Karma. Karma er vores hushjælp, som vi har ansat i sidste uge. Karma hjælper med alt det praktiske i huset (mad rengøring m.m). Med tiden skal hun flytte ind i et lille aneks, som er beregnet til at have tjenestefolk boende. Vi mener imidlertid, at annekset er i så dårlig stand, at det nærmest er sundhedsskadeligt. Så vi skal derfor til at forhandle med vores landlord om, hvordan vi kan få gjort annekset bedre isoleret, før Karma flytter ind. Jeg vil fortælle mere om dette i et senere indlæg.

Sne i Bhutan

Her kommer et lille indlæg om vejret her i Thimphu.

Jeg har tidligere skrevet, at det er koldt om natten. Mere præcist, så ligger temperaturen omkring (og ofte under) frysepunktet om natten. Det betyder dels, at der er pi.... koldt i huset, men det betyder også, at det kan være spejlglat på de dele af vejene, som ligger i skygge hele dagen. Om dagen, når solen kommer frem, bliver der så temmelig varmt - op til 20 grader, så vi kan sidde ude på terassen og drikke en kølig pils.

I går, lørdag, var vi på trekking lige uden for Thimphu. Turen startede med høj sol, og folk gik i t-shirt og talte om, hvorvidt de havde husket solcreme. Pludselg tættede skyerne sammen, og det begyndte at sne, og det blev rigtig koldt. Se billedet.

En et andet særpræget fænomen er en meget kold vind, som kommer ind over byen hver eftermiddag ved tre tiden. Kl. 2 kan vi sidde i solen og slappe af. Og en time efter, kan det være rasende koldt og meget blæsende.

Se flere billeder her

Så er vi flyttet ind

Ny har vi boet i vores hus i 4 dage, og det tegner rigtig godt. I kan se billeder af huset her.

Huset er rigtig stort med 4 soveværelser, 3 badeværelser, stadsstue, spisestue, reading room, udstue og stort køkken. Så der er masser af plads, hvis du skulle have lyst til at komme og besøge os (vi har ret til at invitere et begrænset antal gæster, som ikke skal betale for visum. Disse gratis-visum bliver uddelt efter først til mølle-princippet).

Da vi flyttede ind i tirsdags var her pi... koldt. Det var lige før, at Camilla nedlagde veto og flyttede tilbage til hotellet. Men efter at vi har brugt millioner kilowatt-timer på at varme de få rum op, som vi bruger mest, er her efterhånen blevet til at holde ud at være. Lige nu sidder Camilla ved siden af varmeapparatet under sin dyne og læser, mens jeg sidder her og opdaterer bloggen.

Det største problem er, at vinteren er så kort, så husene ikke bliver bygget til at kunne blive varmet ordentligt op. Der er store sprækker i døren, så man kan kigge igennem, og der er ingen isolering. Selvom huset bliver varmet op af solen i løbet af dagen, så der er >20 grader, så bliver det rigtig rå-koldt i løbet af natten. Heldigvis får vi at vide, at foråret allerede bliver kraftfuldt i slutningen af februar, så det ser vi rigtig meget frem til.

I onsdags ansatte vi Karma, som er vores maid. Hun er en moden dame på omkring 50 år. Hun kommer hver dag og står for mad, tøjvask og rengøring, og for at passe Aksel, hvis jeg skal noget i løbet af dagen (Når jeg har fået lov til at tage et billede af Karma, kommer det med på bloggen).
Ellers går min tid med at købe ind, så vi kan starte husholdningen op, lege med Aksel og møde folk i ex-pat communitiet. Alle disse ting fortjener selvstændige indlæg i bloggen, så disse kommer senere.

Babymad i Bhutan

Kære Alle, Tak for de mange positive tilbagemeldinger, som I har givet på denne blog.
På billederne nedenfor kan I se Aksels bedste venner, kokkene på Hotel Druk, hvor vi boede i 11 dage. Hver morgen, mens Camilla var i bad, gik jeg ned i hotel køkkenet og lavede mad til Aksel. Det blev lidt af tilløbsstykke, fordi kokkene havde mildt sagt ikke havde travlt, så det var velkommen adspredelse at have mig rendene i køkkenet og lave baby-mad. Det kan synes lidt trivielt, men jeg skriver om det, fordi mine morgner nede i køkkenet sammen med kokkene og en stjålen morgen-smøg blev et ritual, som gjorde det lidt triste liv på et hotel meget mere hyggeligt.
For de som interesserer sig for babymad, kan jeg informere om, at arvingen fik mos lavet af kartofler, gulerødder og blomkål.

Trekking og Café Latte

I dag har vi været ude og trekke. Det var meningen, at vi skulle gå en lille tur på 6 km, men det blev til mindst 10, da vi ikke kunne finde vej. Heldigvis mødte vi en flok meget venlige japanske turister (incl. små børn), som vidste hvor vi var. Det siger lidt om, at vores rute ikke var den aller sværeste.

Men ikke desto mindre syntes vi, at det havde været så hårdt, at vi skulle fejre os selv med café latte og mandelkage på Amankora, som er et super-duper luxus hotel lige uden for Thimphu. Hotellet er kendt for, at værelserne koster 1000 USD pr. nat. Så vi skulle bare se, hvordan der så ud.

Det vidste sig, at manageren på hotellet går mit hold i "mindfullness" (mere herom i et senere indlæg), så vi fik en guidet tour rundt og så bl.a. den spa, hvor Camilla skal søge tilflugt, når det hele bliver lidt for meget.

Etablering af liv

Så er det ved at blive hverdag i Bhutan. Camilla går på arbejde hver dag, og jeg render rundt mellem forskellige myndigheder for at få etableret vores liv i Bhutan. Ind til videre har vi haft succes med at få bhutanesisk kørekort, bankkonto, en postboks og internet.

Bureukratiet her i Bhutan fungerer faktisk rigtig fint. Hvis man er udstyret med en formel introduktionsskrivelse fra den danske repræsentation, lidt tålmodighed og et stort antal pasfotos, så kan det meste lade sig gøre. Brevet fra ambassaden giver adgang til, at man får behandlet sin sag af direktøren hos den pågældende myndighed, og billederne skal bruges til de små bøger, som med billeder og stempler, som der bliver udstedt alle steder.

Billedet nedenfor viser vores bankbog med de obligatoriske billeder og stempler. Inde i bogen foregår registrering af bevægelser og saldo også med nydelig håndskrift.

At finde sine tæer

I sidste uge kunne jeg skrive om, at Aksel havde fundet ud af, at han har fødder. Det er siden blevet hans favoritbeskæftigelse at ligge på ryggen og hive i fødderne og pille ved tæerne. Af hensyn til bedsteforældre, fastre og mostre m.m. vil jeg også sætte et billede ind, der viser dette.

HURRA, VI HAR INTERNET

Det har været det helt store drama, om vi kan få internet i vores hus. Huset ligger 5 km uden for Thimphu, og det var meget usikkert, om vi kunne få en opkobling. I mandags havde vi en tekniker ude, som ikke var sikker på at det kunne lade sig gøre, og i går havde vi så to teknikere ude med måleudstyr og det hele. Efter en times arbejde kunne de to konstatere, at vi kunne få en opkobling.
I Bhutan, hvor månedslønnen ligger omkring 350 kr. kommer det til at koste en formue (700 kr. pr. måned), men vi synes, at det er hele værd. Det betyder, at vi kan benytte Skype, så vi kan tale med jer allesammen, og jeg kan få mulighed for at arbejde hjemmefra, når jeg synes, at jeg har været på barsel længe nok.
Billedet af de to teknikere er taget på vores altan. De måtte finde et fem meter langt jern-rør til antennen, for at den kunne line-of-sight med den store sendemast.
Vinduerne i baggrunden til venstre er vores soveværelse, og udsigten bagved er helt fantastisk.

Det første kloster...

Camilla startede på arbejde i mandags, og det er allerede lykkedes for hende at komme på nationalt TV, fordi hun havde sat sig ved siden af Bhutans miljøminister i forbindelse med en prisoverrækkelse, som var i går tirsdag.
Vi har været ude og se det første kloster. Billedet giver et godt indtryk af Thimphu. Klosteret ligger i den ene ende af Thimphu, og vi bor lidt uden for den anden ende af byen - i bunden af billedet. På billedet kan I også se, at vi bor på den "rigtige" side af dalen, fordi vi har eftermiddagssol.
Ellers bruger vi al vores til på at rende mellem forskellige kontorer og få stempler på papirer, så vi kan få vores flyttegods ind i landet, få Bhutanesiske kørekort, internet m.v.

Bilen brød sammen

Det var lige før, at det ikke var sjovt, da vores bil brød sammen i morges.
Vi havde taget bilen over til en lille resto, for at spise brunch, hvorefter vi skulle op til huset for at lave en liste over ting, som skal gøres, inden vi kan flytte ind. Da vi havde kørt 20 meter fra restauranten, gik bilen i stå. Og den ville overhovedet ikke starte igen.
Det var stor panik, fordi vi spærrede gaden 50 meter fra Bhutans mest traffikerede kryds (Central Trafic).
Vi fik trillet bilen ind til siden (Camilla skubbede og Anders styrede).
Efter at vi havde stået og set rådvilde ud et stykke tid, kom nogle drenge og spurgte, om de måtte kigge ned i motoren. Efter kort tid, kom de med diagnosen: Dieselpumpen var blokeret med støv. Deres anbefaling var, at jeg tog en taxi hen til det værksted i Thimphu (Yangki Auto), hvor der er åbent om søndagen. Så ville de sikkert sende nogle mekanikere ned og fikse bilen.
"Shit!" tænkte jeg. Det her bliver besværligt. Det var jo ikke sikker, at der lige ville være en mekaniker, som ville kunne rykke ud. Og vi var ikke begejstrede for at vores bil skulle stå midt på gaden.
Men vi kunne ikke finde på noget bedre, så Camilla tog Aksel tilbage til hotellet, og jeg hoppede ind i en taxi, og kørte hen til Yangki Auto. Har fortalte jeg chefen (en nydelig kvinde!) om vores kvaler. Chefen stillede kort tid efter med et hold af tre mekanikere, som skulle hjælpe os.
Vi fandt en ny taxi og fyldte den med mekanikere og kørte tilbage til Central Trafic, hvor bilen heldigvis stadigvæk stod. De tre straks gik i gang. Efter et stykke tid kom de til samme konklusion, som tidligere, nemlig at dieselpumpen var i tilstoppet.
Mekanikerne fik repareret pumpen så meget, at vi kunne køre op på værkstedet, hvor de kunne rense den ordentligt.
Regningen på assistancen fra udrykningsmekanikere blev 200 Nu (svarende til ca. 30 kr.).

Aksel i Bhutan

Før vi kom herud til Bhutan, havde vi fået at vide, at asiater i almindelighed og bhutaneserne særdeleshed er helt vilde med børn. Og det har vist sig, at holde stik. Alle steder, hvor vi kommer hen, er folk helt vilde med Aksel. Selv voksne mænd stopper op og begynder at lege BØH-TIT-TIT.
På flyet fra Bangkokk til Bhutan blev Aksel taget i favnen af stewardessen og båret ud i cockpittet, hvor han skulle vises frem til kaptajnen og piloten. I lufthavnen her i Bhutan stillede de samme stewardesser sig op heppede mens Camilla skiftede ham.
Og på den pizza-restaurant, hvor vi spiste vores aftensmad idag, blev han bortført af personalet, som tog ham men ud i køkkenet, hvor han skulle vises frem til alle kokkene. Senere, da aksel begyndte at blive lidt sur, insisterede indehaveren af restauranten på at lave banamos til ham.
Vi er glade for, at Aksel bliver så vel modtaget, fordi han har haft det lidt svært med alle de omvæltninger, som han har været igennem.

Fremme

Så er vi fremme i Bhuthan. Aksel er helt forvirret af den lange rejse, så I denne week-end gælder det om at få ham til at sove ud, så han kan blive sig selv igen. Vi har været oppe og se vores nye hus. Det ser helt fantastisk ud, men der vil gå et par uger før det er klar.

Tak og på gensyn

Kære Gitte, Svend-Aage, Tove, Inger, Jens, Hanne Mette, Joakim, Atle og Josefine,
Tusind tak fordi I kom i lufthavnen og sagde farvel og god rejse til Milla, Aksel og mig. Vi sidder nu i loungen, hvor aksel netop har opdaget sine fødder. Han er dybt forundret. Han sidder og stirrer og piller ved de to himstergimster, der sidder for enden af benene!
Vi glæder os til at se jer alle sammen igen til sommer.
Kærlig hilsen
Milla, Aksel og Anders