Being a spouse

Med til at være medfølgende ægtefælle til en udstationeret diplomat hører naturligvis at spille golf. Så her et billede af undertegnede på Thimphus "Royal Golf Court". Der er nu ikke meget royalt over banen - jeg er ikke engang sikker på, at kongen spiller golf. Af mystiske årsager, som jeg ikke vil rode mig ud i at forklare, er der en professionel amerikansk golfspiller i Thimphu de næste par måneder, og han underviser til ca. 40 kr. pr. lektion, så jeg tænker, at nu, hvor jeg har muligheden, så kan jeg lige så godt lære at spille golf. Det kan jo være, at jeg en gang får en stor erhvervskarriere, hvor sådanne kvalifikationer vil være være nyttige! De af jer, som har forstand på golf vil måske komme med underlødige kommentarer om, at balancen ikke er helt i top. Det skyldes alene fotografen!

Alt imens jeg står og spiller golf bliver Aksel passet i vores selvbestaltede vuggestue/børnehave. Vi er fem familier, som to gange om ugen, samler vores børn i "børnehaven", hvor vi så afleverer hver vores børn i behørlig følge med hver deres nanny. Så med en personalenormering på én voksen pr. barn, skulle kvaliteten være i top.

Kronborg er et sommerhus

Så er vi tilbage på bloggen med en historie om en week-end-tur til Punakha, som ligger 60 km. (svarende til 2,5 timers kørsel) fra Thimphu.

På billedet et billede af en ung munk taget i Punakha Dzong, som er en mellemting mellem et kloster og en kommunalforvaltning. Dzong'erne er flere hundrede år gamle og blev bygget længe før, der kom egentlige veje til Bhutan. Byggestilen er måske ikke helt så sofistikeret, som nogle af de danske slotte, men i størrelse og i skønhed kan de sagtens måle sig med Kronborg, Fredensborg og alle de andre (Se flere billeder af Dzongen). Dzong'erne blev også bygget før Bhutan adskildte den religiøse og den værdslige magt (hvilket skete for ca. 100 år siden), og dermed vidner deres størrels og fantastisk smukke udsmykning om, at de budistiske munke ikke blot har siddet og mediteret gennem tiden. De har også været ganske dygtige til at opkræve skatter fra bønderne (som var livegne).

Det fantastiske ved at besøge Dzongen er, at den stadig bruges til kommunal adminsitration og som klostre. Da vi var der, så vi en stor flok unge kloster-elever komme ud fra en hal, hvor de lige var færdige med deres morgenmad. Så da vi kom ind den afsindigt smukt dekorerede tempelsal med bhuda'er over det hele, lå der ris og brød på gulvet fra kloster-elevernes morgenmad. Til de af jer, som kommer og besøger os, så skal I insistere på at køre til Punakha og se Dzongen. En anden rigtig god ting ved Punakha er, at det ligger ca. 1000 meter lavere end Thimphu, hvorfor det er væsentligt varmere i Punakha end i Thimphu, hvilket især Camilla satte stor pris på.

Temperaturforskellen gjorder også, at vi kunne starte vores bil, uden at den skulle stå i 20 minutter og varme op. Det lyder måske langt ude, men det giver anledning til at komme med et lille surt opstød i forhold til Indien. Stort set hele Bhutans handel foregår med Indien. Det skyldes dels, at Bhutan ligger lige ved siden af Indien, men også det forhold, at Bhutans valuta er bundet til den indiske rupee. Derfor kan man ikke frit veksle den lokale valuta til dollar, og man kan ikke frit importere fra andre lande end Indien. Konsekvensen er den, at langt det meste af det, som bliver importeret kommer fra Indien. Og det er mildt sagt ikke verdens bedste kvalitet varer, som der kommer til landet. En af de varer, som Bhutan får fra Indien er dielsel. Kvaliteten af denne diesel er simpelthen elendig, og det betyder, at bilerne går i stå for et godt ord, når det koldt. Årsagen er, at diesel-olien krystaliserer. Men meget andet kommer også fra Indien - f.eks. elektisk udstyr, biler, tv-apparater, vvs-installationer m.v. Og det er mildt sagt noget bras. I en rapport skrevet af FN står der meget diplomatisk, at importen af kapitaludstyr (maskiner, lastbiler m.v.) fra Indien giver anledning til nogen "bekymring", da disse produkter "ikke er tætte substitutter" til kapitaludstyr, som man kan importere fra andre lande en Indien.

Ellers går det fint herude i Himalaya. Vi er ved at opbygge en venneskreds - fortringsvis bestående af udlændinge. Sammen med dem går vi til meditation, spiller golf, går på week-end ture m.v. Det er rigtig hyggeligt, men det er også lidt underligt, fordi vi ved, at de fleste tager hjem eller til et andet land inden for kort tid. I sidste uge har vi sagt farvel til Marie, som var praktikant på den danske repræsentation og til Lynn fra Canada. Men vi har også sagt goddag til Lise, som skal være JPO hos UNDP og til Per - hendes kæreste.

Vi håber, at I alle trives derhjemme.

Jeg vil meditere resten af mit liv

Så har vi været ude at se endnu et kloster.
Det er hovedaktiviteten i week-enderne at se klostre. Både for os og mange af de andre udlændinge, som bor her i Bjutan. De lokale synes at foretrække at bruge søndagen på at shoppe. De bhuddistiske klostre er typisk bygget på afsides liggende steder, for at skabe de bedst mulige rammer for, at munkene kan meditere uforstyrret. Det betyder, at klostrene ofte er placeret meget højt oppe i bjergene, hvor der tillige er en fantastisk udsigt. Derfor er klostrene også populære udflugtsmål, fordi man kan kombinere nogle timers trekking med et besøg på et kloster.
I sidste uge besøgte vi klostret Tigers' Nest i Paro, og i denne week-end besøgte vi klostret Cherry uden for Thimphu. Denne gang blev vi budt inden for til the munken Kinley (se billedet). Han er 31 og har været munk siden han var 10 år. Han fortalte, at han netop havde gennemført et halvt års meditation, som afslutning på sin uddannelse. Han fortalte endvidere, at de enkelte meditations-sceancer varede 20 timer, hvorhan skiftevis mediterede i tre timer og læste tekster i 2 timer, indtil der var gået 20 timer. Han fortalte, at det bedste var at meditere midt om natten, hvor der var helt stille.
Da vi spurgte ham, hvad han nu ville, nu hvor han han havde bestået sin svendeprøve som munk, fortalte han, at han ønskede at meditere. For en vesterlænding som mig forekommer det mærkeligt, at han har brugt 20 år af sit liv på at uddanne sig til at sidde og meditere. Jeg havde lyst til spørge, om han ikke skulle bruge sin uddannelse til noget andet end blot at meditere. Men før jeg nåede at stille det spørgsmål, svarede han selv. "Jeg kan ikke lide at undervise. Men jeg kan godt lide at meditere". Så det var hans plan - at bruge så meget tid som muligt på at meditere.
Man skulle tro, at en sådan munk ville være meget formel. Men det var slet ikke det udtryk vi fik af ham. Tvært imod var han meget grinende og inviterede os inden for i hans kammer. Her var der en båndoptager, hvor han spillede bånd med Westlife, og han mente, at Aksel frisure lignede David Beckham, og så grinede han over hele hovedet.

Out of this world

Så har vi været ude og se noget af Bhutan. I week-enden var vi på Uma-Paro, som er et lille super duper luxus hotel i Paro (1,5 time i bil fra Thimphu). Hoved attraktionen i Paro er (ud over hotellet) Tiger's Nest. Det er et lille kloster, som ligger klinet ind imod klippevæggen 2,5 times gang fra den nærmeste vej. Da klosteret blev bygget, har der ikke været veje i Bhutan, så det er altså blevet bygget ekstremt isoleret. På billedet kan i skimte Tiger's Nest i baggrunden. Klosteret bliver stadig brugt, og de bhudiske munker tager derop for at meditere.
Lige et par ord om Uma Paro. Jeg havde fået opholdet på hotellet af Milla i julegave. Det var bare super duper luxus. Fantastisk mad, lækkert værelse, super pøl (med 36 grader vand - rigtig godt for min gigt), rigtig chokolade til dessert (første gang vi støder på det i Bhutan)... og listen kunne blive ved. Camilla fik "hot stone bath" og massage, som var så godt, at hun knap kunne finde ud af det. Uma er på mange måder "out of this world" - det vil sige "Out of Bhutan". Det var helt tydeligt fra det øjeblik, hvor vi trådte ind, at der var tale om et sted, som er bygget og drevet af udlændige. Vores ophold kostede det samme, som et lignende ophold ville koste på et lille luxus-hotel, hvilket som helst sted i verden - eller det samme som om Bhutaneser tjener på flere måneder. Det var dyrt men dejligt. Milla har besluttet, at hun, Camilla Mogensen og Marie-Louise skal til Uma sammen, når de kommer til efteråret.

Mindfulness

Som jeg har skrevet tidligere, går jeg til "Mindfulness". I denne post vil jeg skrive lidt mere om, hvad det handler om.

Det foregår hver tirsdag aften i et tempel i den gamle del af Thimphu. Ovenfor et billede af to børn foran et bedehjul uden for templet. Vi møder op kl. 17.30, hvor vi samles i et iskoldt lokale i templet. Det er afsindig smukt dekoreret. Jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan komme til at tage nogle billeder af lokalet ved en senere lejlighed.

Programmet er nøjagtig det samme hver gang. Siddende i skrædderstilling indledes sceancen med en bøn på Bhutanesisk. Herefter er der en, som ringer en lille klokke, og så er der 3 gange 15 minutter meditation, og i pauserne er der en af deltagerne der læser en tekst om at meditere eller i enkelte tilfælde en bhudistisk tekst. Teksterne har de fleste gange været praktiske vejledninger i, hvordan man mediterer eller, hvordan man kan få glæde af at meditere.

Efter hver sceance sludrer folk sammen om løst og fast. Der er en meget uhøjtidelig stemning. Efter lidt sludder går vi typisk ud og spiser, hvor vi snakker videre.

For mig er det et god mulighed for at møde både Bhutanesere og de andre udlændinge, som deltager i sceancerne. Men det er også en mulighed for at lære lidt om mig selv. Jeg må sige, at det kan være utroligt nyttigt at meditere - at sidde i en halv time - og være helt isoleret. Den simpleste form kaldes for breathing-meditation, hvor man blot fokuserer på åndedrættet og lader tankerne passere gennem hovedet, som blade der blæser i efterårsvinden. Men man kan også fokusere på bestemte ting under meditationen - f.eks. hvordan man skal håndtere en problemstilling, som man synes er vanskelig. Jeg er stadig meget nybegynder, men jeg synes, at det er rigtig interessant og lovende.

Når det er sagt, så har jeg også fundet ud af, at vesten har helt vildt romantiseret billede af de bhudismen. I virkeligheden har de bhudistiske samfund i Himalaya været feudale samfund, og efter det, som jeg kan vurdere, har religionen fungeret som en effektiv dyne over de fattigere dele af befolkningen. Centrale dele af bhudismen handler om, at man ikke skal rette sin vrede mod andre, men i stedet prøve at se de gode i alle situationer. Der skal ikke meget kritisk tænkning til at indse, at en sådan religion er særdeles nyttig for eliten i et feudalt samfund.

Håber alt vel i DK. Camilla og jeg tager til Paro i dag for at nyde en week-end på luxus hotel.

hvorefter en af de lokale indleder sceancen med en budistisk bøn. De generer dem ikke, at jeg ikke deltager i bønennn eller knæler for deres bhudda statuer.

Landrover

Kære Alle, så er det et stykke tid siden, jeg har været på bloggen. Der er nogle som har efterlyst billder af Aksel. Så her kommer et billede, som vi har taget her til morgen i Aksels nye kravlegård. Man kan godt have en sådan, selvom man ikke kan kravle endnu. På billedet kan I se, at han er sur over, at han ikke kan nå sin Landrover (som ligger i hjørnet af kravlegården). Tak til onkel Jens for denne gode og betænksomme gave.
I kan allerede gætte, at denne post mest er henvendt til mostre, bedstemødre m.m. så hvis du ikke vil læse mere om Aksel, så stop nu.
Aksel har nu fået sin første tand i undermunden. Lige nu kan man kun lige se et lille stykke af tanden, men man kan mærke den, når han bidder i ens finger. Videre kan jeg informere om, at vi er ved at få succes med at vende ham fra med at spise om natten, og på gode dage sover han med få små afbrydelser fra kl. 20.00 til kl. 06.00. Det er super herligt! Han trives ellers rigtig godt og er blevet bedste venner med vores maid Karma, som våger over ham med stor ildhu.
Vi er begyndt at lede efter legekammerater til Aksel. Det er lidt af en udfordring, da der ikke findes børnehaver eller vuggestuer i dette land. Det er ikke så vigtigt endnu, men det varer ikke længe, før han skal have sig nogle legekammerater.
Aksel glæder sig til, at gudmor Inger kommer og besøger ham til maj!