Friday, March 28, 2008

Hurra for Skype!

Det har hidtil været lidt af en udfordring at skype til Bhutan, fordi kvaliteten af internettet herude er for dårlig. Men nu har vi fundet en løsning, så I hjemme i Danmark, kan ringe rigtig billigt til os. Man kan nemlig oprette et nummer i Danmark, og så få Skype til at viderestille til vores land-line her I Bhutan. For jer der ringer fra Danmark, koster det almindelig lokal telefontakst, og for os, koster det også lokal takst. Og det mest imponerende er, at det virker. Vi håber, at I vil ringe en gang i mellem. Nummeret er 36 98 11 43.

Thursday, March 27, 2008

Og så lige et billede af Aksel


Vi får til stadighed krav om, at vi sætter billeder af Aksel på denne blog. Så derfor kommer her et af de nyeste af slagsen. Han trives og har det rigtig godt. Han har nu lært at lege Borte-Tit-Tit, men han til sin store frustration ikke finde ud af at kravle.
Posted by Picasa

Demokrati for begyndere

De, som følger lidt med i, hvad der sker med Bhutan i aviser og andet, vil være fuldt opmærksomme på, at Bhutan nu er trådt i ind i rækkerne af demokratier i verden. Der var valg til National Assembly i mandags (Folketinget), og 80 pct. af bhutaneserne deltog.

Som jeg har skrevet tidligere på denne blog, så har bhutaneserne generelt set ikke været henrykte over udsigten til demokrati. Det kan som dansker være en smule vanskeligt at forstå, at demokrati ikke er ønskeligt. Og der er også mange, som har haft reservationer over for den måde, som valget er blevet afviklet på. Og der er da også en del ting, som vi ikke ville acceptere i Danmark. Herunder: En sjettedel af befolkningen har ikke stemmeret - det er stor set alle dem, som er efterkommere af nepalesere, hvis statsborgerskab myndighederne ikke vil anerkende. Nogle emner er officielt blevet stemplet som tabu i valgkampen (herunder nepalesernes manglende statsborgerskab). kun to partier kan komme i National Assembly. Og jeg kunne blive ved. Så set med danske briller, så har valget her i Bhutan været en meget styret proces. Der har ikke været nogen, som har kastet mudder eller miskrediteret hinanden. Og selve valgresultatet er også lidt aparte. Det ene af de to partier, som er stillet op, har vundet 45 ud af 47 pladser i parlamentet. Det giver selv sagt en temmelig tynd opposition.

Men alle disse ting synes ikke at bekymre bhutaneserne voldsomt. Det er mere interesserede i, at det er lykkedes for dem at gennemføre et valg uden at der har været protester eller civil urolighed af nogen art. Og ydermere, så synes de tilfredse med, at valget med stor sandsynlighed ikke vil medføre nogen form for mærkbare ændringer i noget som helst. Igen vil jeg sige, at man som udenforstående, kan mene, at det har været en temmelig bizar oplevelse.

Men vender man perspektivet et øjeblik, og prøver at forstå det lokale perspektiv, så er det intet mindre end et imponerende resultat, som de har nået.

Man skal ikke sammenligne Bhutan med Danmark eller Sverige. Bhutaneserne ser på Nepal, Sikim (en ikke længere eksisterende stat), Tibet og Bangladesh. Sammenlignet med disse lande, klarer Bhutan sig rigtig godt, og der har ikke været den store forståelse for, at demokrati skulle være en smart opfindelse. Især ser man på Nepal, hvor demokratiet i bhutanesernes optik ikke har medført andet en kævl og urolighed. Sammenlignet med alle disse lande, går det rigtig godt i Bhutan, og i bedste fald, ville demokrati ikke ændre ved noget, og i værste fald, vil demokrati kunne kaste landet ud i kaos.

I dette perspektiv kan man måske også godt forstå, at folk generelt set synes at være tilfredse med, at der er kommet en regering, som sidder på 45 ud af 47 pladser i National Assembly. Det er nemlig en garanti for, at der ikke vil ske dramatiske ændringer i noget som helst. Partiet som vandt, var det mest royalistiske, og det som lagde størst vægt på at fortsætte den hidtidige (politiske) linie.

Det er helt sikker, at der vil gå mange år endnu, før man kan tale om, at Bhutan har et demokrati, hvor folket deltager i ledelsen af landet. Men med valget i mandags er der blevet taget i vigtigt og afgørende skridt i den rigtige retning. Mange synes, at skridtet var for kort og for kontrolleret. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret i, at skridtet var meget kort og meget kontrolleret. Men jeg vil også mene, at det nu ikke er så skidt endda. Landet økonomiske og politiske udvikling står og falder med en stabil udvikling.

Og det har Bhutan - en stabil udvikling med relativt god økonomisk fremgang. Med tiden vil der også kommer større politiske armbevægelser i landet. Men det gør ikke så meget, at det går langsomt. Bare det går den rigtige vej.

Monday, March 10, 2008

One Night in Bangkok...

...eller 3 nætter i Bangkok. Vi er lige kommet hjem efter en week-end i Bangkok. Jeg skulle ned og have min gigt-medicin, hvilket er en temmelig dyr affære, når man ikke er dækket af sygesikringen. Det ville være billigere at flyve hjem, end at købe medicinen (0,2 g.). Så til alle jer, som arbejder i medicinal branchen: I skylder en bajer!

Men ellers var det fedt at komme ud til civilationen og varmen. Som I kan se på billedet, så syntes Aksel også, at der er rigtig varmt i Bangkok. Der er mange ting, som man kan i Bangkok, som er ganske umulige i Bhutan - herunder især at shoppe. Så på rigtig Bhutanesisk vis, havde vi store pap-kasser med, da vi tjekkede ind i lufthavnen i morges. I kasserne var der bl.a. et golf-sæt til undertegnede, mørk chokolade til fruen og en masse andre ting, som man ikke kan undvære i et morderne liv.
Posted by Picasa

Bhutan Trivia

Kære Alle, som trods tavshed på linien stadig følger med i disse linier.

Først og fremmest... Hurra!!! Hurra!!! Vores kasser er kommet. De blev hentet på Christianshavn den 4. december, og nu er de så kommet til Bhutan. På billedet kan I se den lille pick-up, som kom med vores temmelig store kasse. Det var ren juleaften. Ja faktisk var det lidt bedre en juleaften, fordi der var mange flere pakker. Selvom vi har klaret os fint hidtil, så er synes jeg nu, at det er rart at have mere end tre par bukser, og Milla er også glad for at gense sin garderobe.
Posted by Picasa