Demokrati for begyndere

De, som følger lidt med i, hvad der sker med Bhutan i aviser og andet, vil være fuldt opmærksomme på, at Bhutan nu er trådt i ind i rækkerne af demokratier i verden. Der var valg til National Assembly i mandags (Folketinget), og 80 pct. af bhutaneserne deltog.

Som jeg har skrevet tidligere på denne blog, så har bhutaneserne generelt set ikke været henrykte over udsigten til demokrati. Det kan som dansker være en smule vanskeligt at forstå, at demokrati ikke er ønskeligt. Og der er også mange, som har haft reservationer over for den måde, som valget er blevet afviklet på. Og der er da også en del ting, som vi ikke ville acceptere i Danmark. Herunder: En sjettedel af befolkningen har ikke stemmeret - det er stor set alle dem, som er efterkommere af nepalesere, hvis statsborgerskab myndighederne ikke vil anerkende. Nogle emner er officielt blevet stemplet som tabu i valgkampen (herunder nepalesernes manglende statsborgerskab). kun to partier kan komme i National Assembly. Og jeg kunne blive ved. Så set med danske briller, så har valget her i Bhutan været en meget styret proces. Der har ikke været nogen, som har kastet mudder eller miskrediteret hinanden. Og selve valgresultatet er også lidt aparte. Det ene af de to partier, som er stillet op, har vundet 45 ud af 47 pladser i parlamentet. Det giver selv sagt en temmelig tynd opposition.

Men alle disse ting synes ikke at bekymre bhutaneserne voldsomt. Det er mere interesserede i, at det er lykkedes for dem at gennemføre et valg uden at der har været protester eller civil urolighed af nogen art. Og ydermere, så synes de tilfredse med, at valget med stor sandsynlighed ikke vil medføre nogen form for mærkbare ændringer i noget som helst. Igen vil jeg sige, at man som udenforstående, kan mene, at det har været en temmelig bizar oplevelse.

Men vender man perspektivet et øjeblik, og prøver at forstå det lokale perspektiv, så er det intet mindre end et imponerende resultat, som de har nået.

Man skal ikke sammenligne Bhutan med Danmark eller Sverige. Bhutaneserne ser på Nepal, Sikim (en ikke længere eksisterende stat), Tibet og Bangladesh. Sammenlignet med disse lande, klarer Bhutan sig rigtig godt, og der har ikke været den store forståelse for, at demokrati skulle være en smart opfindelse. Især ser man på Nepal, hvor demokratiet i bhutanesernes optik ikke har medført andet en kævl og urolighed. Sammenlignet med alle disse lande, går det rigtig godt i Bhutan, og i bedste fald, ville demokrati ikke ændre ved noget, og i værste fald, vil demokrati kunne kaste landet ud i kaos.

I dette perspektiv kan man måske også godt forstå, at folk generelt set synes at være tilfredse med, at der er kommet en regering, som sidder på 45 ud af 47 pladser i National Assembly. Det er nemlig en garanti for, at der ikke vil ske dramatiske ændringer i noget som helst. Partiet som vandt, var det mest royalistiske, og det som lagde størst vægt på at fortsætte den hidtidige (politiske) linie.

Det er helt sikker, at der vil gå mange år endnu, før man kan tale om, at Bhutan har et demokrati, hvor folket deltager i ledelsen af landet. Men med valget i mandags er der blevet taget i vigtigt og afgørende skridt i den rigtige retning. Mange synes, at skridtet var for kort og for kontrolleret. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret i, at skridtet var meget kort og meget kontrolleret. Men jeg vil også mene, at det nu ikke er så skidt endda. Landet økonomiske og politiske udvikling står og falder med en stabil udvikling.

Og det har Bhutan - en stabil udvikling med relativt god økonomisk fremgang. Med tiden vil der også kommer større politiske armbevægelser i landet. Men det gør ikke så meget, at det går langsomt. Bare det går den rigtige vej.