Der er ifølge de officielle statistikker godt 5000 vilde hunde i Thimphu, så mange at Bhutaneserne mener, at det er et problem i forhold til turister og i forhold til Bhutans omdømme i det hele taget. Derfor bruges der meget energi på at reducere populationen, og der bruges mange forskellige metoder. En af disse er, at bystyret indfanger hundene og lukker dem inde i en indhegning lidt uden for byen. Der blev bevilliget ret mange penge til at drive disse "dog pounds", men de er forsvundet ud i den blå luft. Så nu får hundene kun mad og gjort rent, nå skoler eller munke tager der ud og sørger for hundene. Jeg var selv ude med mit meditationshold i lørdags og hjælpe med at fodre og gøre rent. Det var ikke et kønt syn. ca. 400 hunde på det der svarer til en stor parcelhusgrund. Mange af hundene så rigtig skidte ud - pga. kampe mellem hundene og sygdom. Men Bhutaneserne og især de munke, som passer på hundene vil ikke slå de syge dyr ihjel. Jeg gjorde et forsigt forsøg på at foreslå, at man dog aflivede de mest svage og syge hunde. Der er desværre ingen god slutning på denne historie. Der kommer flere og flere hunde i indhegningen, og de får det værre og værre.
Se flere billeder.
Monday, June 9, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)


No comments:
Post a Comment