Sunday, February 24, 2008

Kronborg er et sommerhus


Så er vi tilbage på bloggen med en historie om en week-end-tur til Punakha, som ligger 60 km. (svarende til 2,5 timers kørsel) fra Thimphu.

På billedet et billede af en ung munk taget i Punakha Dzong, som er en mellemting mellem et kloster og en kommunalforvaltning. Dzong'erne er flere hundrede år gamle og blev bygget længe før, der kom egentlige veje til Bhutan. Byggestilen er måske ikke helt så sofistikeret, som nogle af de danske slotte, men i størrelse og i skønhed kan de sagtens måle sig med Kronborg, Fredensborg og alle de andre (Se flere billeder af Dzongen). Dzong'erne blev også bygget før Bhutan adskildte den religiøse og den værdslige magt (hvilket skete for ca. 100 år siden), og dermed vidner deres størrels og fantastisk smukke udsmykning om, at de budistiske munke ikke blot har siddet og mediteret gennem tiden. De har også været ganske dygtige til at opkræve skatter fra bønderne (som var livegne).

Det fantastiske ved at besøge Dzongen er, at den stadig bruges til kommunal adminsitration og som klostre. Da vi var der, så vi en stor flok unge kloster-elever komme ud fra en hal, hvor de lige var færdige med deres morgenmad. Så da vi kom ind den afsindigt smukt dekorerede tempelsal med bhuda'er over det hele, lå der ris og brød på gulvet fra kloster-elevernes morgenmad. Til de af jer, som kommer og besøger os, så skal I insistere på at køre til Punakha og se Dzongen. En anden rigtig god ting ved Punakha er, at det ligger ca. 1000 meter lavere end Thimphu, hvorfor det er væsentligt varmere i Punakha end i Thimphu, hvilket især Camilla satte stor pris på.

Temperaturforskellen gjorder også, at vi kunne starte vores bil, uden at den skulle stå i 20 minutter og varme op. Det lyder måske langt ude, men det giver anledning til at komme med et lille surt opstød i forhold til Indien. Stort set hele Bhutans handel foregår med Indien. Det skyldes dels, at Bhutan ligger lige ved siden af Indien, men også det forhold, at Bhutans valuta er bundet til den indiske rupee. Derfor kan man ikke frit veksle den lokale valuta til dollar, og man kan ikke frit importere fra andre lande end Indien. Konsekvensen er den, at langt det meste af det, som bliver importeret kommer fra Indien. Og det er mildt sagt ikke verdens bedste kvalitet varer, som der kommer til landet. En af de varer, som Bhutan får fra Indien er dielsel. Kvaliteten af denne diesel er simpelthen elendig, og det betyder, at bilerne går i stå for et godt ord, når det koldt. Årsagen er, at diesel-olien krystaliserer. Men meget andet kommer også fra Indien - f.eks. elektisk udstyr, biler, tv-apparater, vvs-installationer m.v. Og det er mildt sagt noget bras. I en rapport skrevet af FN står der meget diplomatisk, at importen af kapitaludstyr (maskiner, lastbiler m.v.) fra Indien giver anledning til nogen "bekymring", da disse produkter "ikke er tætte substitutter" til kapitaludstyr, som man kan importere fra andre lande en Indien.

Ellers går det fint herude i Himalaya. Vi er ved at opbygge en venneskreds - fortringsvis bestående af udlændinge. Sammen med dem går vi til meditation, spiller golf, går på week-end ture m.v. Det er rigtig hyggeligt, men det er også lidt underligt, fordi vi ved, at de fleste tager hjem eller til et andet land inden for kort tid. I sidste uge har vi sagt farvel til Marie, som var praktikant på den danske repræsentation og til Lynn fra Canada. Men vi har også sagt goddag til Lise, som skal være JPO hos UNDP og til Per - hendes kæreste.

Vi håber, at I alle trives derhjemme.
Posted by Picasa

1 comment:

Riber said...

Hej Anders
Fantastiske billeder. Forekommer mig at lodstokken var fræværende under udførelse af "slottet"
Du har på et enkelt billed (måske uforvarende) placeret din søde kone ved siden af en ....hrmm... kan næsten ikke... EN KIA..hrmf!!! Er det din?