På billedet: Fire munke står og kigger undrende på den fremmede, som har et større apparat på ryggen, hvori han bærer sin søn. Normale mennesker (bhutanesere) bruger på elegant vis et tørklæde til at bære deres afkom. Vi var i week-enden i Pubjika Vally (hvor vi også påtænker at slæbe Peter, Marie-Louise og Camilla hen). Det er en lukket dal, som ligger som en gryde i 2500 meters højde. Det betyder, at klimaet og vegetationen er helt anderledes end uden for dalen. Pubjika er først blevet åbnet for omverdene for nylig (første vej i 1994 og det første (seriøse) hotel blev åbnet i 2004). Så man føler sig lidt som en marsmand, når man går rundt. Pubjika er det længste jeg har været ude på landet - nogen sinde! Alt i alt en fed tur. Super naturoplevelse og super kulturel oplevelse.
Lige et PS. Midt i al dette natur og kultur møder vi så Robert og Patrik - begge amerikanere i midten af tyverne, som er kokke på Bhuans dyreste hotel. De havde slået vejen forbi vores hotel for at drikke sig en kæp i øret. Vi havde en rigtig hyggelig aften med de to.
Flere billeder: TRYK HER
1 comment:
Lad mig gentage, hvad jeg tidligere har skrevet: Det er fantastisk at følge med i alt, hvad der foregår hos jer og i Bhutan i almindelighed. Jeg faldt i øvrigt lige over denne nyligt offentliggjorte liste: http://www.rejseliv.dk/artikel/verdens-10-mest-skraemmende-landingsbaner
Til gengæld må turen ind til Paro også være på listen over de mest spektakulære flyveture.
Hav det godt derude
KH
HC
Post a Comment