Vi vågnede op til den smukkeste blå himmel og spredte skyer. Vi håber på, at den smukke dag vidner om, at monsunen er ved at slutte. Monsunen, som har stået på de sidste tre måneder, har i år været ekstra voldsom - siger bhutaneserne. Det har regnet stort set hver dag, og alle steder er der grønt. Så grønt, at jeg aldrig har set noget lignende.
Vi bor rimelig højt oppe i bjergene, og har ikke de store problemer med vandet, fordi det løber væk i floderne, som står meget højt nu. Himalaya fungerer som en kæmpe tragt, der i løbet monsunen opsamler ufattelige mængder af vand, og sender det ned over Nordindien og Bangladesh, hvor de i år har haft kæmpe oversvømmelser.
Sunday, September 7, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)

No comments:
Post a Comment